Hadsund og omegn
Hadsund Roklubs Trine Toft og William Wisholm deltog ved årets internationale regatta på Bosbann i Amsterdam
.Af Klaus Hansen Regattaen samler sædvanligvis en stor del af den internationale elite og således også i år. I kvinders dobbeltfirer har Hadsund Roklubs Trine Toft sæde sammen med Mathilde Persson (Bagsværd), Juliane Erlander (Odder) samt Aja Runge Holmegaard (Roskilde). Kvartetten stillede lørdag op i letvægtsklassen, der er roernes normale konkurrenceklasse. Her vandt det danske […]
.
Af Klaus Hansen
Regattaen samler sædvanligvis en stor del af den internationale elite og således også i år.
I kvinders dobbeltfirer har Hadsund Roklubs Trine Toft sæde sammen med Mathilde Persson (Bagsværd), Juliane Erlander (Odder) samt Aja Runge Holmegaard (Roskilde). Kvartetten stillede lørdag op i letvægtsklassen, der er roernes normale konkurrenceklasse. Her vandt det danske hold en overlegen sejr, der søndag i den tunge åbne klasse blev vekslet til en andenplads.
Firerens altoverskyggende sæsonmål er en medalje ved VM. En målsætning der med weekendens resultater bestemt ikke er sat til revision.
William Wisholm deltog ved samme regatta i singlesculler i U23 klassen. William blev efter en hård fight ned over banen, der var plaget af kraftig modvind en flot nummer tre kun overgået af to klasseroere, der begge tidligere har vundet medalje ved junior VM.
William Wisholm er i disse år ved at omstille sig fra letvægtsroer til roer i den tunge åbne klasse. En omstilling der betyder opbygning af større muskelstyrke. Weekendens resultat viser tydeligt at udviklingen går den rigtige vej.