Nyheder
Hadsund Sejlklub i Sejlsportsligaen 2015
.Hadsund Sejlklub er for første gang i Dansk Sejlunions “superliga”, det blev afgjort ved et stævne ved Svanemøllen i København med deltagelse af 20 sejlklubber. Som i fodboldens superliga er der hvert år klubber der rykker ud og klubber der rykker op, og Hadsund sejlklub var i år blandt oprykkerne. De fire deltagere fra Hadsund […]
.
Hadsund Sejlklub er for første gang i Dansk Sejlunions “superliga”, det blev afgjort ved et stævne ved Svanemøllen i København med deltagelse af 20 sejlklubber.
Som i fodboldens superliga er der hvert år klubber der rykker ud og klubber der rykker op, og Hadsund sejlklub var i år blandt oprykkerne. De fire deltagere fra Hadsund var Jesper Brøndum, Flemming Jensen, René Nielsen og Mark Carlsen.
I alt blev der sejlet 27 sejladser i løbet af weekenden i en meget hurtig bådtype J/70. Der var tilmeldt 20 klubber og af dem kunne de første fem gå videre til Sejlsportsligaen 2015, og Hadsund havde god fart i båden i de fleste sejladser, så næste år skal de sejle om det danske mesterskab for klubhold. I år var det de to sjællandske storklubber Hellerup Sejlklub og Kongelig Dansk Yachtklub der satte sig på de to øverste pladser.
Hadsund Sejlklub har tidligere gjort sig bemærket i store kapsejladser med blandt andet at vinde et VM i H-både, og har en meget aktiv ungdomsafdeling, som eneste klub på Mariager Fjord. Dette år fik de unge nogle nye både, så der er håb om at Sejlklubben også i fremtiden vil klare sig flot til nationale og internationale kapsejladser.
Lille billede:
Hadsundsejlerne fra venstre René Nielsen, Mark Carlsen, Jesper Brøndum og Flemming Jensen. Foto Dansk Sejlunion