Hadsund og omegn
Hadsund Skyttelaug af 1895 har afholdt den årlige fugleskydning
Fuglekonge 2023 og dermed Laugets højeste myndighed for det næste år blev: Filip Lykkegaard Holm, Hadsund
Traditionen tro startede dagen med march gennem byen fra torvet til Skovpavillonen, med musik og fane i front. På trods af at vi troede at sidste års march blev den sidste, lykkedes det igen i år, med stop udenfor hegnet ved byggepladsen til Skovhaven.
Da den nye formand, Søren Tapdrup, havde overgivet de fremmødte skytter til fulekonge Lasse Bach Jensen, kommanderede fuglekongen: Til skydning, træd af.
Derefter blev alle skytter kørt i bus til Egelunden i Rostrup.
Det blev en skøn dag i det grønne, med sol og godt kammeratskab. De 26 fremmødte skød godt, og kl. 15.50 efter kun 464 skud, blev brystpladen skudt ned, og den nye fuglekonge kunne udråbes.
Præmierne fra dagens skydning blev efterfølgende overrakt til de dygtige skytter.
Præmierne blev fordelt som følger:
Citronen: Alex Andersen v/Lasse Bach Jensen
Ringen: Lasse Bach Jensen
Kronen: Arne Smalby V/Filip Lykkegaard Holm
Næbbet: Keld Jensen v/ Knud Erhardsen
Halsen: Stefan Almind Jensen
Halen: Tommy Ramsing
Venstre vinge: Kaj Baag Simonsen
Højre vinge: Bo Schougaard
Brystpladen: Filip Lykkegaard Holm
Efter uddeling af præmierne for fugleskydningen, bliver årets fuglekonge normalt kåret. Men da der ikke har været nogle skiveskydninger i 2023, blev ingen konge udnævnt.
Bestyrelsen håber dog at afholde en skiveskydning først i år 2024, som vil gøre ud for skiveskydningen for 2023. Laugets medlemmer vi få information om dette senere.
Traditionen tro var der også tæt kamp på Den lille bane, hvor der skydes med luftgevær.
Efter flere omskydninger mellem 3 skytter var placeringerne på plads.
Placeringen blev:
1. præmie – Lasse Bach Jensen
2. præmie – Søren Tapdrup
3. præmie – Stefan Almind Jensen
En stor tak til Rostrup Skyttelaug for lån af bane og lokaler.
Næste og sidste skydning i 2023 er konkurrenceskydningen, mellem de tre skyttelaug ved Mariager Fjord, Mariager, Rostrup og Hadsund.
Hadsund Skyttelaug arrangerer skydningen som afholdes lørdag den 16. september, igen på lånt bane i Rostrup.