.
Trine Toft Andersen Hadsund Roklub – er kommet i meget fornemt selskab.
I Team Danmarks netop udsendte publikation vedr. organisationens talentprogram 2013 2016 (perioden frem til næste OL i Brasilien.) er Trine Toft Andersen optaget sammen med 41 andre talenter i alderen 15 til 22 år. Talenterne, der er udvalgt fra hele landet og fordelt på 17 forskellige forbund, portrætteres med hensyn til ambitioner, baggrund og muligheder fremadrettet.
Team Danmarks direktør Michael Andersen skriver bla. i forordet følgende: Talentprogrammet er sat i verden for at sikre, at Danmarks største talenter i en tidlig fase kan få den bedste rådgivning og vejledning. Derfor vil vi sammen med dig og de andre talenter udarbejde en helhedsplan, som fokuserer på dine sportslige, uddannelsesmæssige og personlige udviklingsmål.
Et talent defineres af Team Danmark således: Et talent er en atlet med kompetencer og færdigheder i en sportsgren, der sandsynliggør en langsigtet udvikling til seniortalent på højeste internationale seniorniveau.
I publikationen skriver Team Danmark endvidere følgende om baggrunden for den enkelte atlets udvælgelse:
Du er blevet udvalgt fordi du:
Har et særligt potentiale til at opnå internationale topresultater på seniorniveau i fremtiden.
Som udgangspunkt tilhører den ældste ungdomsgruppering i din sportsgren.
Indgår i et dagligt træningsmiljø med høj kvalitet, herunder træning efter principperne for det diciplinspecifikke aldersrelaterede træningskoncept (ATK).
I Hadsund Roklub har man for længst implementeret ovennævnte principper i den daglige træning, og ser udvælgelsen af Trine Toft Andersen til Team Danmarks Talentprogram som en klar blåstempling af den talentudvikling, der foregår i klubben. Trine Toft Andersen og Jens Noll Nielsen (også Hadsund Roklub) er pt. sammen med roforbundets landsholdstrup på træningslejr i Portugal. Fokus for denne årets anden træningslejr er at få roet så mange kilometer på vandet som muligt, og få sammenroet de hold konstellationer landstræneren vil satse på i begyndelsen af den kommende sæson.
Hadsund Roklub råder pt. over den mest talentfulde trup af unge seniorroere som aldrig tidligere. 6 seniorroere er på forskelligt niveau med i roforbundets bruttotrup og hertil kommer to meget talentfulde juniorer i ældste aldersgruppe, der meget målrettet har tilrettelagt træningen efter deltagelse i JuniorVM i Hamburg i år og længere ude VM i Brasilien næste år.
Trine Toft Andersen er portrætteret på side 51