Alarm 112

Hærværk for 40.000 kroner på byggeplads

Hærværk for 40.000 kroner på byggeplads

Redaktion
Af Redaktion 23. marts 2021

Af Carina Kondrup

Nordjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om hærværk begået mod en byggeplads på Hurupvej ved Solbjerg.

Hærværket er begået i tidsrummet mellem mandag d. 22/3 kl. 17 og tirsdag morgen d. 23/3 kl. 06.

Det er gået ud over to gravemaskiner og en vejtromle. Begge de to gravemaskiner har fået knust forruderne og den ene også en siderude. Derudover er der blevet tømt en pulverslukker i førerhuset på den ene gravemaskine. Vejtromlen har fået knust sideruderne.

Ifølge Nordjyllands Politi løber skaderne efter hærværket op i 40.000 kroner.

Har du set eller hørt noget mistænkeligt omkring byggepladsen på Hurupvej? Så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114