I weekenden blev en bil, der var parkeret i Mejerigade i Hadsund, udsat for hærværk. Det oplyser Politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:
– Hændelsen er sket mellem lørdag og søndag. Her er en rød MG personbil blevet ridset hele vejen ned af venstre side, på fronten og lidt på højre side med en ukendt genstand.
Hvis nogen har set noget eller kender noget til hændelsen, hører politiet gerne om det på telefon 114.
Læs også: