Nyheder

Hallerne afsluttede sommeren med Aktivitetsdage

Hallerne afsluttede sommeren med Aktivitetsdage
Redaktion
Af Redaktion 3. september 2015

.
Af aktivitetsmedarbejder Nikoline Elling:

Som afslutning på sommeren, afholdte Hadsund Hallerne og Assens Hallerne aktivitetsdage i weekenden den 29.-30. August. Hallerne var åbne og foreningerne var mødt op til en spændende dag hvor alle borger frit kunne kom og prøve de mange aktiviteter, som hallerne rummer.
Det var nogle hyggelige dage, hvor der både kom sved på panden, grint og lavet spas.
I Hadsund Hallen kunne man møde den lokale badminton klub, og prøve kræfter med bordtennis og minitennis i den ene hal. Imens blev der spillet barsket og volley i den anden hal, og i de to gymnastiksale, blev der forsøgt kræfter med både boksning, karate, springgymnastik, piloxing og cirkeltræning.
Dagen blev afsluttet med fællesspisning for alle foreningerne, hvor der blev snakket og hygget på kryds og tværs.
I Assens Hallen var håndbold og gymnastik afdelingerne repræsenteret i hallerne, mens trav og kast afdelingen viste petanque frem på banen bag hallen. I Motionsrummet blev der afprøvet maskiner, og samtlige deltager kom til at sidde på en spinningscykel idet der blev afholdt foredrag i spinningslokalet, omkring kost og motivation ift. træning. Dagen blev afsluttet med fælles gåtur op i skoven, hvor der blev undersøgt et hvert et lille dyr som blev fundet på vejen.

Begge fotos er fra Assens hallen.