Halo-fænomen over Mariagerfjord: Himlen byder på et sjældent syn

Et optisk fænomen skabt af iskrystaller

Haloen opstår, når sollyset brydes og spredes i iskrystaller højt oppe i atmosfæren. Disse iskrystaller befinder sig i cirrusskyer – også kaldet fjerskyer – som typisk ligger over fem kilometers højde.

Lyset brydes i en vinkel tæt på 22 eller 46 grader, hvilket skaber en cirkelbue. Den mest almindelige type halo har en radius på 22°, og det var netop denne, mange borgere kunne se tirsdag. Iskrystallerne i skyerne er sekskantede og enten plade- eller blyantformede. Når lyset passerer igennem dem, virker de som små prismer, der afbøjer solens stråler.

Velegnede forhold over Mariagerfjord

Tirsdagens vejr byder på lette cirrusskyer og høj sol, hvilket skabte perfekte forhold for halo-dannelse. De højtliggende skyer var tilpas tynde, hvilket gjorde haloen synlig som en tydelig lysring med et let mælkehvidt skær omkring Solen.

Disse forhold er typiske i forbindelse med varmfronter, hvor der ofte ses cirrusskyer som de første tegn på vejromslag. Men haloer kan også opstå uden direkte frontoptræk, hvis fugtigheden og skytykkelsen er passende.

Mørkt bånd og andre fænomener

Inden for haloen kan man lægge mærke til, at himlen virker en smule mørkere. Dette kaldes Alexanders mørke bånd, et lysfænomen, der også opstår ved regnbuer og skyldes underskud af lys i det område, hvor lysstrålerne ikke brydes og reflekteres i samme grad.

Der findes også andre, mere sjældne halo-fænomener, hvor iskrystallernes struktur og orientering skaber lysbuer, søjler og pletter på himlen. Disse ses dog langt sjældnere end den klassiske 22°-halo.

Haloer også muligt ved måneskin

Selvom haloer oftest bemærkes omkring Solen, kan de også forekomme omkring Månen. Det kræver dog, at Månen er tæt på fuld og skinner kraftigt nok til, at lysbrydningen i iskrystallerne bliver synlig. Månehaloer er mest almindelige i vinterhalvåret, men kan ses hele året ved de rette forhold.

FAKTA: Hvad er en halo?

• En halo er en lysende ring omkring Solen eller Månen
• Skyldes brydning og spredning af lys i iskrystaller højt i atmosfæren
• Den mest almindelige halo har en radius på 22°
• Ses typisk i forbindelse med cirrusskyer og ved varmfronter