Kultur

Handicaprådets opfølgningsmøde med ungdomsskolen – fokus på børn og unge med særlige udfordringer

Tidligere i 2024 havde Handicaprådet besøg af Ungdomsskoleinspektør Lars Otte Kofoed til en snak om, hvad ungdomsskolen kan tilbyde børn og unge i alderen mellem 13 år og 18 år.

Handicaprådets opfølgningsmøde med ungdomsskolen – fokus på børn og unge med særlige udfordringer
Foto: Adobe Express
6. januar 2025
Af Benedikte Jensen

Hvordan er det så gået siden, i forhold til de input og spørgsmål Handicaprådet kom med. I forhold til at Ungdomsskolen er for alle med eller uden udfordringer.

På rådets seneste møde 17. december 2024 gav Ungdomsskoleinspektør Lars Otte Kofoed en opfølgning.

I K-klasserne i Arden har Ungdomsskolen afholdt skattejagt på tre forskellige måder.

I Kridthuset i Assens har Ungdomsskolen afholdt 3 arrangementer med forskellige slags golf i skoletiden, samt et arrangement udenfor skoletiden.

Lars Otto Kofoed har deltaget i et aftenarrangement på Astrup skole, hvor flere forældre var samlet. Der har efter mødet, været en proces, hvor eleverne er kommet med en række ønsker til aktiviteter, som de gerne vil deltage i. Det er foreløbig besluttet at arrangere LAN-party og en sejltur på fjorden.

Der er også igangsat et samarbejde med Headspace.

Dejligt at der er kommet gang i forskellige aktiviteter. Det forsøges formidlet ud til flere. Fordi det har en betydning at ”gå til noget” og være en del af et fællesskab.

En del af formidlingen kunne være, at fortælle de gode historier – hvor også unge med handicap deltager. Det kan måske gøre det nemmere for andre, at se sig selv deltage.

Indsendt af Handicaprådet

3 Hobromusikere barsler med helt nyt show: ”John, Bamse & Larsen”

Læs også: 3 Hobromusikere barsler med helt nyt show: ”John, Bamse & Larsen”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev