Job
Har du en klubkoordinator i den gode sags tjeneste gemt i maven?
I Red Barnet Mariagerfjord driver et engagereret hold af frivillige en række aktiviteter for lokale børn – heriblandt vores familieoplevelsesklub med 9 frivillige, som du vil blive en del af.
Familieoplevelsesklubberne er vores største frivillige sociale indsats i Danmark, hvor forældre og børn i alderen 5-12 år kan få nye venner og positive oplevelser.
Som klubkoordinator bliver du klubbens administrative ansvarlige, der bl.a. skal hjælpe med at byde nye frivillige velkommen, opdatere vores database, besvare klubmails og være klubbens bindeled til bestyrelsen.
Klubkoordinatoren vil nemlig også blive en del af lokalforeningens bestyrelse, som har ansvaret for, at foreningens aktiviteter fungerer og udvikler sig, som de skal.
Vi tilbyder dig:
Mulighed for at bruge og udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer
Guldkorn til dit CV
Kompetenceunderstøttende kurser og vejledning og sparring fra lokalbestyrelsen og Red Barnets sekretariat
En plads i et meningsfyldt fællesskab og verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation
Glæden ved at gøre en forskel for lokale børn og familier
Et fleksibelt frivilligjob, som du kan tilpasse til din hverdag
Som klubkoordinator og bestyrelsesmedlem skal du blandt andet:
Deltage i bestyrelsesmøder 4 gange årligt, hvor du sammen med resten af bestyrelsen understøtter de forskellige aktiviteter, som lokalforeningen driver (der er mulighed for at deltage i møderne online).
Have lyst til at samarbejde med forskellige aktører på tværs af lokalforeningen og Red Barnets sekretariat
Være med til at lede familieoplevelsesklubben og motivere og lede de frivillige
Har lyst til at gøre en forskel for lokale børn og familier i udsatte positioner
Løse administrative opgaver såsom opdatering af frivilligdatabasen og ansvar for klubmailen
Kan sikre et sjovt, trygt og inkluderende frivilligt fællesskab
Møder børn og familier i øjenhøjde og har øje for inddragelse
Red Barnet Mariagerfjord er en aktiv lokalforening med en stærk frivillig bestyrelse bag sig. Som bestyrelsesmedlem er du en del af verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation, som året rundt kæmper for at hæve barren for barndommen, både herhjemme og ude i verden.
I familieoplevelsesklubben mødes klubbens deltagere og de frivillige ca. 10 gange årligt – typisk en lørdag eller søndag til fælles oplevelser i lokalområdet. Klubben er et trygt og inkluderende fællesskab, som danner rammen om for eksempel skovture, fisketure, kreative aktiviteter og fejring af højtider som fastelavn og påske.
Er du interesseret?
Send os din ansøgning og eventuelle spørgsmål til stillingen via siden her.