Nyheder

Har du et omstillingsbord stående?

Redaktion
Af Redaktion 30. oktober 2014

.
Af Jytte Frederiksen, Fyrkatspillet

Fyrkatspillet kunne godt bruge et omstillingsbord eller to – Hvem mon der kan hjælpe os med det?
Danmarkspremieren i Fyrkatspillets juleforestilling, hvor handlingen foregår i perioden hvor telefontrådenes netværk breder sig. Det viser sig at være en stor omvæltning for bryggeren, når han for eks. skal kommunikere med sin kollega brygger Jacobsen Carlsberg, eller med en anden god ven, arkitekten Vilhelm Dahlerup, der har tegnet det flotte forhus til bryggerens private villa/forhus ud mod Adelgade og Glyptoteket, Det Kongelige Teater m fl.
Der er 4 – 5 telefonister der passer telefoncentralen i forestillingen “Nisser på Linjen”. Telefondamerne bruger jo de gamle omstillingsborde med snore. Fyrkatspillets er allerede blevet betænkt med 2 originale omstillingsborde til forestillingen og det er vi jo meget glade for.
Men nu får vi at vide af de unge mennesker, at vi bestemt ikke skal udelukke, at der er borgere, der er samlere, der har et sådant omstillingsbord, som de muligvis godt vil udlåne til Amatørteatret Fyrkatspillets forestilling på det smukke Hobro
På såvel de gule som de blå sider i tilbudsaviserne , har de medvirkende set, at sådanne omstillingsborde er i handlen og det er ikke sjældent, at de ser, at bordene er til salg.
Fyrkatspillet forventer naturligvis ikke, at få tilbudt en hel masse omstillingsborde, ligesom den gang hvor spillet efterlyste et klaver til juleforestillingen , hvor vi fik tilbudt 40 stk. af slagsen. Fyrkatspillet vil blive super begejstret og være taknemmelig , såfremt vi kan være heldige at få et eller to omstillingsborde til låns til forestillingen, der har premiere torsdag, den 27. november og hvor der spilles til og med 7. december 2014.