Har du nogensinde tænkt på….

25. november 2022

.Har du nogensinde tænkt på…. Af Helle Schiønning – glad frivillig medarbejder på arkivet hvordan din klasselærer egentligt så ud i 2. klasse? Hvordan dit gamle hus så ud da det var nyt? Hvordan hovedgaden i Øster Hurup så ud i 1925? Eller hvordan Øster Hurup Havn så ud da den blev etableret? Hvor mange…

.
Har du nogensinde tænkt på….

Af Helle Schiønning – glad frivillig medarbejder på arkivet

hvordan din klasselærer egentligt så ud i 2. klasse?

Hvordan dit gamle hus så ud da det var nyt?

Hvordan hovedgaden i Øster Hurup så ud i 1925?

Eller hvordan Øster Hurup Havn så ud da den blev etableret? Hvor mange billeder tror du vi har af dig? Af dine forældre?

På Øster Hurup Lokalhistorisk Arkiv kan vi hjælpe dig.

Hver onsdag mellem kl. 14 og 16.30 sidder vi en flok rare mennesker og arkiverer billeder og andet lokalt materiale, og vi ville elske at hjælpe dig med at finde det stykke lokalhistorie frem som du lige mangler. Og kommer du til kaffetid er der også en kop til dig.

Vi har store dejlige (og varme) lokaler i samme hus som turistkontoret på vej til havnen – vi sidder inde bagved og forsøger at holde styr på hele Øster Hurups fortid, og det vil vi rigtig gerne vise frem – for det tilhører jo ikke kun os, det tilhører os alle sammen.

Kik ind til os – hilsen Lars, Helle, Kaj, Olav, Sten…og flere andre.

PS: Vidste du forresten at vi også har et lille museum med lokale effekter fra f.eks tørvegravning og frisørsaloner, gammelt legetøj og gamle malerier?

For slet ikke at tale om flere årtiers avisudklip…