Havbakke-distriktets fremtid

1. november 2018

.Af Thomas Høj (A) Byrådsmedlem Mariagerfjord Jeg var onsdag morgen til møde på rådhuset i Hobro. Et konsulentfirma fremlagde for Økonomiudvalget og Børn og Familie forskellige scenarier om det fremtidige Havbakke-distrikt. Der var mange “muligheder” skitseret, bl.a. at sende overbygningen fra Als til Hadsund. Jeg mener, at den eneste reelle mulighed, med fremtidsperspektiv, er at…

.
Af Thomas Høj (A) Byrådsmedlem Mariagerfjord

Jeg var onsdag morgen til møde på rådhuset i Hobro. Et konsulentfirma fremlagde for Økonomiudvalget og Børn og Familie forskellige scenarier om det fremtidige Havbakke-distrikt. Der var mange “muligheder” skitseret, bl.a. at sende overbygningen fra Als til Hadsund.

Jeg mener, at den eneste reelle mulighed, med fremtidsperspektiv, er at samle skole og dagtilbud i Als og at overbygningen også bliver i Als. Det mener jeg af 3 grunde:

1 Der er nogle økonomiske og faglige fordele ved at ligge al skole og børnehave på en matrikel
2 Als er en god skole, der leverer gode resultater
3 Forældre kan nøjes med at aflevere et sted

Jeg mener, at vi skal have en kommune i balance, og derfor skal Havbakke-distriktet naturligvis også have en skole fra 0.-9. klasse. Bare indenfor byskiltene i Skelund, Veddum, Als og Øster Hurup bor der 2500 mennesker, så der skal selvfølgelig være en skole i den østlige del af kommunen.

Der vil sikkert fortsat være en udfordring med økonomien i Havbakken, men det kan klares ved at lave en anden tildeling, hvor vi giver lidt ekstra støtte til de skoler, der er lidt udfordrede.

Der er åbent for kommentarer allernederst på siden.

Hadsund og omegn

Se flere artikler