Alarm 112
Havekrukker og webergrill stjålet fra sommerhuse
Selv om det var dårligt vejr i weekenden, holdt indbrudstyvene ikke fri. Det gik ud over to fritidshuse/sommerhuse i kommunen.
Det oplyser Politiassistent Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:
– Søndag kl. 14.00 var der indbrud i et sommerhus på Granly ved Fruerlund. Her gik tyvene meget specifikt efter to store havekrukker plantet med elefantgræs. De har en samlet værdi af 2.900 kroner.
– Det gik også ud over en beboelse på Blåkildevej i Hobro. Her gik man efter en Weber Q 3200 Gasgrill, grilldækken og gasflaske til en værdi af cirka 6.000 kronet
Har du oplysninger i sagerne, hører politiet gerne fra dig på telefon 1-1-4.
/døgnrapporten/