Alarm 112
Havetraktor og trailerramper stjålet fra kælderrum
I tidsrummet mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen har der været ubudne gæster på spil i et kælderrum på Hostrupvænget i Hobro. Det oplyser politiassistent Jakob Pedersen og uddyber: – Hændelsen er sket mellem mandag den 27. maj kl. 15.30 og tirsdag morgen den 28. maj kl. 07. – Man har klippet en hængelås op […]
I tidsrummet mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen har der været ubudne gæster på spil i et kælderrum på Hostrupvænget i Hobro.
Det oplyser politiassistent Jakob Pedersen og uddyber:
– Hændelsen er sket mellem mandag den 27. maj kl. 15.30 og tirsdag morgen den 28. maj kl. 07.
– Man har klippet en hængelås op og har på den måde skaffet sig adgang til kælderrummet.
Fra stedet er der stjålet en John Deere havetraktor samt nogle trailerramper.
Har du oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.