HB Petanque afholdt medlemsmøde og standerhejsning

17. april 2021

HB Petanque afholdt medlemsmøde og standerhejsning

Af Carina Kondrup

Efter flere aflysninger, grundet forsamlingsforbuddet, afviklede Hadsund Boldklub`s Petanque deres medlemsmøde lørdag d. 10. april. Mødet blev holdt udenfor HB`s Klubhus i henhold til coronarekstriktionerne. HB Petanque fortæller:

Formanden bød alle velkommen til mødet en speciel velkomst til klubben`s 2 æresmedlemmer Eigil Kristensen og Peter Kristiansen.

Herefter mindedes man 4 af klubbens medlemmer, som i 2020 var afgået ved døden, med 1 minuts stilhed. De 4 medlemmer var Gunnar Eliassen, Tove Olesen, Chr. Pedersen og Carl Ejner Christensen.

Som første punkt på dagsordenen, valg af dirigent, blev valgt Karl Christensen, som kunne konstatere, at mødet var lovligt varslet. Karl Christensen videregav ordet til klubbens formand, Kurt Krone som fremlagde årets beretning.

Formanden omtalte i sin beretning, de svære forhold klubben havde oplevet med coronapandemien, med ned- og oplukninger baneinddelinger afstandskrav mm.
Klubben kunne heller ikke deltage i turneringer rundt omkring på grund af pandemien. Dog fik man afviklet de interne turneringer.

Formanden sluttede af med at takke HB`s hovedbestyrelse for godt samarbejde. Der var også tak til Ældresagen, og sidst men ikke mindst til bestyrelsen for samarbejdet gennem dette vanskelige år.

Beretningen blev godkendt.

Kasserer Leif Petersen forelagde regnskabet for 2020 samt budget for 2021, som blev godkendt.
Da Leif Petersen og Lotte Hyrup ikke ønskede genvalg, blev Lena Nielsen og Jan Dammand indvalgt til bestyrelsen.

Bestyrelsen er herefter: Kurt Krone (formand), Margith Kristensen, Lena Nielsen, Jan Dammand, Kurt Bach samt Børge Eriksen.

Da der ikke var indkommet forslag til bestyrelsen, kunne dirigenten afslutte mødet.
Formanden takkede dirigenten samt medlemmerne for deres måde at tackle den specielle situation i det forgangne år.

Standerhejsning.

En times tid efter medlemsmødet holdt HB Petanque standerhejsning.
Klubbens to æresmedlemmer, Eigil Kristensen og Peder Kristiansen, stod for at få flaget til tops. Efter standerhejsningen var klubben vært med en omgang suppe, hvorefter der blev spillet et par runder inden en lang dag kunne slutte.

Bestyrelsen har på et senere møde konstitueret sig på følgende måde:
Kurt Krone (formand), Børge Eriksen (kasserer), Lena Nielsen (sekretær), Margith Kristensen, Kurt Bach samt Jan Dammand.

Hadsund og omegn

Se flere artikler