Nyheder

Helenas brevkasse

.Af Helena Dylmer, klinikken Helse, Hadsund: Brevkassen har fået flere spørgsmål omkring aminosyren homocystein. Homocystein er en naturligt forekommende, men giftig aminosyre, som vores egen organisme selv producerer og under sunde forhold næsten lige så hurtigt nedbryder. Kolesterolskrækken har gennem mange årtier været meget dominerende, og nærmest skubbet homocystein teorien i baggrunden, skønt den muligvis […]

Helenas brevkasse
Af Redaktion 7. juni 2015

.
Af Helena Dylmer, klinikken Helse, Hadsund:

Brevkassen har fået flere spørgsmål omkring aminosyren homocystein.

Homocystein er en naturligt forekommende, men giftig aminosyre, som vores egen organisme selv producerer og under sunde forhold næsten lige så hurtigt nedbryder. Kolesterolskrækken har gennem mange årtier været meget dominerende, og nærmest skubbet homocystein teorien i baggrunden, skønt den muligvis giver en endnu større risiko for åreforkalkning end kolesterol. Vi kan også kalde homocystein teorien for selvforgiftningsteorien, da nedbrydningen af homocystein kræver tilstedeværelsen af enzymer, der aktiveres af vitaminer især B-vitaminerne B6, B12, og folinsyre. Mangler disse vitaminer ophober homocystein sig i kroppen og angriber vævene, bland andet karsystemet, hvor det forårsager åreforkalkning.
En række undersøgelser har bekræftet, hvad mange forskere længe har vidst, at ikke fedt, men vitaminmangel er en af de store risikofaktorer ved hjertekarsygdomme.
Omfattende årelange befolkningsundersøgelser, som f.eks. Framingham Study, konkluderede i deres afslutning at indtagelsen af fedt og kolesterol kun spillede en mindre rolle ved forekomsten af hjertekarsygdomme, derimod var skadevirkningerne af homocystein belastningen stadig mere iøjnefaldende. Der er forskere og læger der på baggrund af senere års undersøgelser, konkluderer at homocystein forgiftning er en af de væsentlige årsager til kredsløbslidelser og hjertedød.
Til en gruppe på 101 patienter med en gennemsnitsalder på 53 år, mange med åreforkalkning og andre med flere risikofaktorer for lidelsen, gav man et dagligt tilskud på 25 mg B6, 250 mcg B12 og 2,5 mg folinsyre. Hos cirka halvdelen af patienterne havde homocystein koncentrationen inden undersøgelsen, oversteget den kritiske værdi, der normalt udløser medicinsk behandling, og man kunne iagttage en målelig fremadskridende åreforkalkning.
Senere kunne man for hele gruppen, som følge af vitaminbehandlingen, iagttage en markant gradvis reduktion af åreforkalkningen. Disse resultater påviser, at selv de relativt små vitamintilskud, der her er tale om, viser sig mærkbart at kunne nedbringe homocystein effekten og derved reducere risiko for hjerte- og karlidelser.
Husk dog at læse deklarationerne på vitaminerne. Mange gængse B-vitaminer kosttilskud indeholder hverken folinsyre eller B12. Homocystein belastningen øges med alderen, hvorfor det vil være en god ide at beskytte sig selv med ovennævnte vitaminer, derudover er det også en god ide, at huske på E og C vitaminet, samt især mineralerne magnesium, kalcium, selen og zink.
Det har vist sig, at stoffet betain kan holde homocystein nede, det findes i rødbeder.
Kaffe er i øvrigt en effektiv vitamindræber, og samtidig fremmer den også homocystein produktionen. Så reducer om muligt kaffen og ind med B-vitaminerne. Multi-B fra Biosym indeholder alle B-vitaminer i en velafbalanceret mængde, samt de essentielle næringsstoffer Cholin og Inositol.
Brevkassen giver råd om alternativ behandling, men må ikke betragtes som erstatning for lægebesøg.
Brevkassen holder sommerferie og er tilbage igen i august måned. Ønsker alle en god sommer.
Kærlig sommerhilsen fra Helena

Lastbil i brand: Kraftig røgudvikling og lange køer – trafikanter bedes være tålmodige

Læs også: Lastbil i brand: Kraftig røgudvikling og lange køer – trafikanter bedes være tålmodige

Unge bag rattet: 17-årige i Mariagerfjord får lov at køre bil alene fra 1. juli

Læs også: Unge bag rattet: 17-årige i Mariagerfjord får lov at køre bil alene fra 1. juli

Tilmeld dig vores nyhedsbrev