.
Af Helena Dylmer, Hadsund Helse
Hej Helena
Er der forskel på E-vitaminer, er i tvivl om hvad jeg skal vælge og bliver man ikke dækket ind ved en almindelig vitamin og mineraltablet
Venlig hilsen fra Anne
Hej Anne
Ja, der er forskel på E-vitaminer, det er vigtigt at det er de naturligt forekommende tocopheroler man indtager som kosttilskud og ikke den syntetisk fremstillede DL-alfa-tocopherol.
Der er 4 tocopheroler, alfa, beta, delta og gamma tocopheroler, disse skal tages sammen, hvilket giver den bedste virkning. Tidligere sagde man, at man var dækket ind med alfa-tocopherol, men forskning har vist, at det er godt at tage de 4 tocopheroler sammen, idet de ikke kan erstatte hinanden, men derimod understøtter hinanden.
E-vitaminet er med til at give beskyttelse mod de ødelæggende frie iltradikaler sammen med selen har de en stor antioxidant effekt, yderligere beskytter E-vitaminet A-vitaminet mod harskning og er derved med til at styrke A-vitaminets virkning.
Så kort fortalt er E-vitaminet med til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. I USA anbefaler man E-vitaminet til bl.a. hjertekar sygdomme og aldring.
E-vitaminet virker blodfortyndende, har stor betydning for hjerte og kredsløb, det virker beskyttende mod åreforkalkning. Det er vigtigt at der er tilstrækkeligt med C-vitamin i blodet, da det er med til at E-vitaminet kan regenerere.
Mangelsymptomer kan bl.a. vise sig som muskel og nerveforstyrrelser, fertilitetsproblemer, hormonelle problemer, blodmangel, for tidlig aldring. Når der mangler E-vitamin i kroppen dannes det kræftfremkaldende stof Nitrosamin i tarmen af nitrit og nitrat.
Selvom E-vitamin kan lagres i kroppen, er der ikke nogen risiko for ophobning, det optages som de fleste andre næringsstoffer i tarmen og evt. overskud udskilles normalt gennem afføringen i løbet af nogle dage. Meget store doser, her taler vi om over 1300 mg, kan give maveuro og diarre, men det er forskelligt fra person til person.
E-vitamin findes bl.a. i hvedekimolie, solsikkeolie, sojaolie, hvedekim, nødder, broccoli, rosenkål, fuldkornsprodukter.
Bertelsens E-vitamin fås i to varianter, hvor begge indeholder de ovenfor nævnte 4 tocopheroler. Den ene variant, Berthelsen Naturlig E-vitamin indeholder 30 mg E-vitamin og Berthelsen
E-vitamin Extra indeholder 200 mg.
Kærlig forårshilsen fra Helena