Mariagerfjord og omegn
Helenas brevkasse
.Af Helena Dylmer, Klinikken, Hadsund Kære HelenaHvad kan du anbefale af sødemidler, nu skal jeg i gang med at julebage og jeg har tidligere brugt forskellige sødestoffer, da vi har diabetes i familien. Men jeg har også hørt at det er ikke alle sødestoffer der er lige gode, hvad er din mening omkring det?Hilsen Sara […]
.
Af Helena Dylmer, Klinikken, Hadsund
Kære Helena
Hvad kan du anbefale af sødemidler, nu skal jeg i gang med at julebage og jeg har tidligere brugt forskellige sødestoffer, da vi har diabetes i familien. Men jeg har også hørt at det er ikke alle sødestoffer der er lige gode, hvad er din mening omkring det?
Hilsen Sara
Kære Sara
Ja, julen står for døren og der skal bages og hygges, men du har helt ret, der er nogle sødestoffer, man klart bør undgå, og de går desværre også igen i fødevarer som f.eks. lightprodukter, tyggegummi, i slanke og diabetikerkost, marmelade, slik håndkøbsmedicin m.m., ja listen er lang. Kært barn har mange navne og Aspartam er et af dem, den kaldes også Nutrasweet og Canderel og har E-nr 951. I Japan er den forbudt, halvdelen af Japans sukkerforbrug er Stevia, som heldigvis også er ved at vinde indpas herhjemme.
Aspartam har stået på Pentagons liste over kemiske våben og nu er det en del af vores moderne kost. Det er 200 gange sødere end sukker og fordi det ikke indeholder kalorier, anses det som et mirakelmiddel som erstatning for almindelig sukker.
Aspartam består af tre kemikalier, aminosyrerne aspartamsyre, phenylanalin og methanol. Disse tre kemikalier kan meget nemt nedbrydes inde i kroppen, idet de kemiske bånd der holder dem sammen er svage og når der sker en opvarmning over 30 grader, og det gør der jo i den menneskelige krop, så nedbrydes de tre aminosyrer aspartamsyre, phenyanalin og methanol til andre giftige biprodukter som myresyre, formaldehyd og aspartylphenylanalindiketopiperazin (DKP).
Aspartam er en exitotoksin, det er en neurotransmitter, der bevirker, at hjerneceller kan kommunikere. Det betyder, at kemikalierne i aspartam kan medføre at hjernecellerne bliver så overreagerede, at de udbrænder sig selv og dør.
Store mængder phenylanalin i hjernen kan sænke mængden af serotonin, der som bekendt er med til at kontrollere humøret, herved kan der opstå depressioner. Et fald af serotonin er også medvirkende til at give en stærk trang til sukker/kulhydrater, hvilket forklarer årsagen til, at aspartam ikke er bevendt som slankemiddel, da det således får modsatrettet effekt.
Aspartamsyren udgør ca. 40% af aspartam, når mængden af aspartamsyre stiger, ja så stiger også mængden af noradrenalin, der er et stresshormon, der påvirker hjernen. For store mængder af noradrenalin er medvirkende til at give symptomer som bl.a. ophidselse og angst.
Methanol (træsprit) udgør ca. 10% af aspertam, selv små mængder af aspartamholdige fødevarer kan ophobes i kroppen, methanolforgiftning kan bl.a. give: Adfærdforstyrrelser, kvalme, hovedpine, svimmelhed, hukommelsessvigt, synsforstyrrelser. Methanol omdannes til formaldehyd i leveren, formaldehyd er en nervegift også kendt som et kræftfremkaldende stof. Når formaldehyd nedbrydes opstår der myresyre, det koncentreres bl.a. i hjernen og er meget giftigt for kroppens celler.
En måske uoverskuelig historie som er forsøgt forenklet, for at fortælle, hvor vigtigt det er for kroppen at vælge det rigtige sødestof til julebaget. Når man ser det hvide aspartam pulver ser det ganske uskyldigt ud, men der gemmer sig meget skadeligt i det sødemiddel, der kan få uoverskuelige konsekvenser for kroppens sundhed.
Så naturlige sødemidler som Stevia, Birkesukker og Sukrin er at foretrække og anbefale.
Brevkassen ønsker en rigtig dejlig Jul og et sundt Godt Nytår og er tilbage igen i januar 2014
Kærlig julehilsen fra Helena