Her er Mariagerfjords mest innovative virksomheder

26. februar 2014

.Pressemeddelelse: 3 virksomheder fra Mariagerfjord Kommune er udvalgt som semifinalister i den regionale innovationskonkurrence Tag Fat.Mariagerfjord kommunes mest innovative virksomhed og finalist i den regionale Tag Fat finale, bliver kåret på Mariagerfjord Erhvervsråds generalforsamling tirsdag d. 25. marts, hvor borgmester Mogens Jespersen vil overrække den lokale vinderpris.Via en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og ledere har en…

.
Pressemeddelelse:

3 virksomheder fra Mariagerfjord Kommune er udvalgt som semifinalister i den regionale innovationskonkurrence Tag Fat.
Mariagerfjord kommunes mest innovative virksomhed og finalist i den regionale Tag Fat finale, bliver kåret på Mariagerfjord Erhvervsråds generalforsamling tirsdag d. 25. marts, hvor borgmester Mogens Jespersen vil overrække den lokale vinderpris.
Via en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og ledere har en række virksomheder fra Mariagerfjord Kommune som led i Region Nordjyllands innovationskonkurrence Tag Fat fået vurderet deres innovationskompetencer. Herigennem er følgende tre virksomheder udpeget som Mariagerfjords mest innovative i 2013-2014:

PowerCon A/S, Hadsund
PowerCon er specialiseret i udvinding af energi fra vindmøller software, hardware, mekanik, køling og projekthåndtering. Siden grundlæggelsen i 2009 har design og produktion af generatorudstyr til vindmølleindustrien være omdrejningspunktet. I 2012 indgik virksomheden et joint venture med fire eksterne partnere.

Eurowind Energy A/S, Hobro
Eurowind Energy er udvikler, opkøber og operatør af vindmølleprojekter og sol-celleprojekter. Målet er at være Danmarks førende investeringspartner af europæiske vindmølleprojekter. Virksomheden har lokale afdelinger i Tyskland, Polen og Rumænien og fast import af solcellepaneler fra Portugal.

Intelligent Systems A/S, Hadsund
Intelligent Systems er eksperter inden for softwareudvikling til automatiserede logistikløsninger, f.eks. til bagagesortering i lufthavne, fuldautomatiske lager- og distributionscentre og automatiseret logistik til hospitaler. Specialet ligger i krydsfeltet mellem automatisations- og robotteknologi, informations- og kommunikationsteknologi og logistik, automatisk materialehåndtering og ressourceoptimering.

Udvalgt blandt et stort og kompetent felt
De tre semifinalister fra Mariager Fjord-området ligger på alle parameter et godt stykke over gennemsnittet for de omkring 6000 virksomheder, der er testet i det såkaldte innovationsbarometer og havde indtil resultatet blev gjort op, konkurrence fra et skarpt felt af en halv snes andre lokale virksomheder, som også skiller sig ud ved at være mere innovative end den typiske danske virksomhed. Det glæder Erhvervsdirektør Torben Ladefoged fra Mariagerfjord Erhvervsråd.
Både sidste år, hvor det var Sintex A/S, som løb med den lokale præmie og retten til at deltage i den regionale finale, og i år har vi kunnet præsentere et meget stærkt felt af innovative virksomheder inden for stort set alle typer af brancher. Vi har i sammenligning med andre områder en relativt stor koncentration af videnstunge virksomheder og det hjælper os jo i konkurrencer som denne, men når det er sagt så er det ikke kun i de typiske vidensvirksomheder, at innovationspotentialet og aktiviteten er høj, siger Erhvervsdirektøren.

Fra ide til forretning
Innovationschef Peter Kjeldsteen fra sidste års lokale vinder Sintex A/S har deltaget i en besøgsrunde blandt de deltagende virksomheder, og han har i sine drøftelser netop lagt stor vægt på, at innovation handler om meget andet end blot at udvikle nye produkter. Meget ofte er der store gevinster at hente i f.eks. at nytænke den måde virksomheden i bred forstand arbejder på. Hos nogle ligger innovationen i deres måde at sælge og samarbejde med andre på, hos andre ligger innovationen og de store gevinster i særlige finansieringsmodeller eller stærke produktionsprocesser, som konkurrenterne har vanskeligt ved at kopiere. Innovation handler kort og godt om at omdanne gode ideer til forretning konkluderer erhvervskonsulent Jesper Simonsen, som fra Mariagerfjord Erhvervsråds side har koordineret den lokale deltagelse i Tag Fat konkurrencen.

Dommerpanel på arbejde
Et dommerpanel bestående af repræsentanter fra den regionale konkurrence, Aalborg Universitet, erhvervsrådets Forretningsudvalg og erhvervsrådets direktør, skal inden offentliggørelsen d. 25. marts have truffet det vanskelige valg omkring hvilken af de 3 semifinalister, som skal forsvare de mariagerfjordske farver i den regionale konkurrence. Den regionale finale foregår d. 15. maj.