Nyheder

HIKs U14-1 vandt sikkert i Hornbæk

AF RASMUS KJÆRSGAARD U14-1 havde et par afbud til forsvaret og blev under opvarmningen yderligere ramt, da Frederik Dietz måtte gå fra pga. smerter i hoften.Dette betød at Hobro måtte rokere rundt på 3-4 pladser. Drengene skal have stor ros for at holde fokus, da de kort før kampstart blev rokeret rundt.Hobro startede kampen med […]

HIKs U14-1 vandt sikkert i Hornbæk
13. september 2016
Af Redaktion

AF RASMUS KJÆRSGAARD

U14-1 havde et par afbud til forsvaret og blev under opvarmningen yderligere ramt, da Frederik Dietz måtte gå fra pga. smerter i hoften.
Dette betød at Hobro måtte rokere rundt på 3-4 pladser.

Drengene skal have stor ros for at holde fokus, da de kort før kampstart blev rokeret rundt.
Hobro startede kampen med at dominere og kom også foran 1-0 i starten af halvlegen, da Mikkel spillede en dyb bold til Mathias, der alene med målmanden scorede.

Hornbæk fik udlignet kort efter i en situation hvor drengene tøvede, og en Hornbæk-spiller kunne få lov til at gå forbi tre af vores spillere, inden han sparkede bolden ind under overliggeren.
Der skulle ikke gå ret langt tid før Hobro, efter et hjørnespark, som Hornbæk fik clearet, kunne bringe Hobro foran 2-1. Karl sparkede bolden ind under overliggeren fra kanten af feltet.

Og Karl bragte også Hobro foran 3-1 kort efter, hvor han efter en solotur kunne lægge bolden ind ved den fjerneste stolpe efter at have driblet rundt med deres venstre back.

I starten af 2. halvleg kunne Mikkel bringe Hobro foran både 4-1 og 5-1.
Først efter en god aflevering fra Valdemar, og dernæst efter et godt hjørnespark fra Tobias.

De sidste 20 minutter blev der ikke lavet flere mål, men Hobro-drengene havde kontrol over kampen, og selvom de kunne have været mere effektive på chancerne, var det en stabil og god indsats U14 leverede.

.

Spirituskørsel og fornærmende udtalelser mod betjente

Læs også: Spirituskørsel og fornærmende udtalelser mod betjente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev