Historisk ændring af abortregler møder bred i opbakning fra befolkningen

Massiv folkelig opbakning bag reformerne

I dag markerer en milepæl i dansk sundhedslovgivning, når abortreglerne undergår deres mest omfattende forandring i over et halvt århundrede. Den nye lovgivning, der træder i kraft 1. juni 2025, udvider tidsrammen for fri abort fra 12 til 18 graviditetsuge og møder betydelig støtte blandt danskerne. En omfattende befolkningsundersøgelse viser, at næsten halvdelen af alle danskere – knap 51% – støtter udvidelsen af abortgrænsen. Dette tal repræsenterer en markant stigning i opbakningen, der lå på kun 13 procent tilbage i 2022. Udviklingen illustrerer, hvordan en åben samfundsdebat kan påvirke holdninger til følsomme emner.

Opbakningen strækker sig bredt gennem befolkningen og fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem mænd og kvinder samt på tværs af aldersgrupper. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at danskere over 35 år har ændret holdning markant siden debattens begyndelse.

Hvad betyder ændringerne konkret?

De nye regler bringer flere væsentlige forandringer med sig. Kvinder får nu seks ekstra uger til at træffe beslutning om abort uden at skulle søge særlig tilladelse. Samtidig sænkes aldersgrænsen for selvstændig beslutning fra 18 til 15 år, hvilket betyder, at teenagere mellem 15-17 år ikke længere skal have forældresamtykke.

Den længere tidsramme giver mulighed for at reagere på resultater fra undersøgelser som nakkefoldsscanning mellem uge 12-14, hvor eventuelle kromosomafvigelser som Downs syndrom kan opdages.

Organisatoriske ændringer i systemet

Reformen medfører også strukturelle ændringer i det danske sundhedssystem. De regionale abortsamråd nedlægges og erstattes af et nyt nationalt Abortnævn. Dette skal sikre mere ensartet behandling af sager, hvor kvinder søger tilladelse til abort efter den 18. uge.

For at undgå problematiske overgangsperioder blev der indført en særlig dispensationsordning i maj måned. Denne sikrede, at kvinder, der havde overskredet 12-ugers grænsen, men endnu ikke ville have nået 18 uger ved lovens ikrafttræden, kunne få abort uden særlig tilladelse.

International sammenligning og balance

Reformen bringer dansk lovgivning i overensstemmelse med praksis i nabolande som Sverige, mens man samtidig holder en betydelig afstand til fostrets levedygtighedsgrænse omkring uge 22. Sundhedsfaglige eksperter har tidligere påpeget, at den tidligere 12-ugers grænse ikke kunne begrundes medicinsk.

Befolkningsundersøgelser viser dog også, at danskerne ikke ønsker yderligere udvidelser. Samtidig viser undersøgelserne minimal interesse for yderligere udvidelser – langt størstedelen af danskerne mener, at 18 uger er den rette grænse.

En debat der forandrede holdninger

Reformprocessen illustrerer, hvordan åben samfundsdebat kan påvirke komplekse etiske spørgsmål. Det Etiske Råds opdaterede anbefalinger fra 2023 spillede en central rolle i den politiske behandling. Gennem et år med bred diskussion lykkedes det at skabe rum for nuancerede holdninger til et emne, der andre steder i verden ofte fører til polarisering.

Ændringerne repræsenterer en balance mellem udvidet selvbestemmelse for kvinder og respekt for etiske overvejelser omkring fosterets udvikling. For de kvinder i lokalområderne, der står overfor disse svære valg, betyder reformen konkret mere tid og færre bureaukratiske forhindringer i en allerede udfordrende situation.

Kilde: TV2, Ritzau, DSOG, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sex & Samfund, Voxmeter