Mariager og omegn
Hjemmeplejen: Er der nogen der har glemt at måle bredden på Toyota bZ4X
Hjemmeplejen i Mariagerfjord kommune, får om kort tid en helt ny grøn bil at køre i. En velkørende elbil med masser af højde og plads. Men der er noget man ikke har taget højde for, nemlig bredden på bilen.
Den nye bil til hjemmeplejen i Mariagerfjord Kommune, Toyota bZ4X er en noget bredere bil end Toyota Yaris Hybrid, hele 16 cm. Men det har man vist glemt at tage højde for, da man satte ladestanderne op. Ladestanderne er monteret ved p-båse der kun er 240 cm brede. Den hvide stribe incl. Det gælder f.eks. ved Teglgården i Als.
Toyota bZ4X er hele 16 cm bredere end Toyota Yaris Hybrid. Ergo er der 54 cm at gøre godt med, inden man rammer bilen ved siden af med døren. Og den plads er der kun, hvis man holder lige midt i p-båsen.
Det giver en meget, meget lille døråbning. Og trækker man så tykkelsen af døren fra også, ja så bliver det noget besværligt at komme ind i bilen.
Medarbejderne kan selvfølgelig vælge at holde udenfor båsene og så håbe på, at ladekablet er langt nok, men så kan der ikke holde seks biler, der alle skal lades op. Men der findes jo nok en løsning.