.
Af Helle Schiønning
Den klassiske firlængede, stråtækte gård kender vi alle. Det er Jens Hansens bondegård fra barndommens ferieland, den er indbegrebet af dansk landidyl og bliver flittigt brugt på postkort, i film og turistbrochurer. Kort sagt, bondegården er en naturlig del af Danmarks DNA.
Men disse bygninger er stærkt truede. Alene på Fyn har der været ca. 8.000 firelængede, stråtækte gårde og nu er der under hundrede tilbage. Vi risikerer, at den klassiske danske gård kun kan ses på Frilandsmuseet eller i historiebøgerne, hvis ikke vi giver ejerne bedre vilkår til at passe på dem. Det mener interesseorganisationen Bygningskultur Danmark, der nu sætter fokus på disse fantastiske gårde, og de ildsjæle, der passer på dem, gennem kåringen af Danmarks Smukkeste Bondegård.
15 kandidater fra hele landet er nomineret i konkurrencen, der løber af stablen via en online afstemning fra den 8. til og med den 18. maj.
Blandt de nominerede er Hjerritsdal Mølle, som er opført i 1820erne og beliggende i tunneldalen ved Valsgård Bæk, der løber ud i Mariager Fjord. Vandmøllegården blev bygningsfredet i 1959.
Alle kan stemme på deres favorit på www.bygningskultur.dk, hvor man også kan se luftoptagelser filmet med drone og kamera af hver enkelt af de 15 kandidater. Vinderen afsløres mandag den 22. maj kl. 10 på www.bygningskultur.dk
Den klassiske bondegård er en indgroet del af Danmarks brand og identitet både herhjemme og i udlandet. Men udviklingen har været hård ved disse gårde. Strukturforandringer i landbruget og større og større maskiner har gjort de oprindelige bygninger overflødige, og det har ført til forfald og nedrivning. Men selv om udviklingen kalder på fx store svinefarme, gylletanke og kornsiloer i stedet for mindre jordbrug med tilhørende lader, så udelukker bondegårdens nye funktioner ikke bevaring af de eksisterende bygninger.
De traditionelle bondegårde er en afgørende del af mange af de landsbymiljøer, vi sætter pris på, og som er væsentlige for forståelsen af vores landbohistorie. Marskegnens store rødstensgårde, de stormomsuste klitgårde på vestkysten, velholdte og farverige bindingsværksgårde på Fyn og smukke stråtagsgårde med fine håndsværksdetaljer på Sjælland er alle en del af danmarkshistorien. Vi vil gerne slå et slag for værdien af disse steder og det store arbejde, som ejere og ildsjæle lægger i at bevare dem.
For en firelænget stråtagsgård løber de årlige udgifter alene til tag og forsikring gerne op i 100.000 kr. Dem der lægger de penge er jo hverdagshelte i vores bog, siger Birthe Iuel, formand i Bygningskultur Danmark.
Som bygningstype er fx den firelængede stråtækte gård arketypisk dansk og findes – bortset fra nogle få i Sydsverige, Nordtyskland og Holland – næsten kun her i landet. Bygningerne er det helt afgørende vidnesbyrd om vores fortid som landbrugsnation og har dannet rammen for mange af vores bedsteforældres barndom.
Bygningskultur under pres
Vi afholder denne konkurrence for bondegårde, fordi skønhed ikke er gratis især når det gælder bygninger af en vis alder. I lyset af de omkostninger og de håndværksmæssige kundskaber, der er forbundet med at vedligeholde fx en firelænget gård med stråtag, kræver det passionerede ildsjæle, hvis de tilbageværende gårde med fire længer og stråtag skal bevares mange år endnu. Derfor vil vi gerne skærpe opmærksomheden om gårdenes historiske og kulturelle værdier og samtidig hylde ejerne for deres indsats, siger Birthe Iuel.
I konkurrencen deltager 15 gårde fra hele landet. Nogle af dem er fredede og kan kun nedrives efter en affredning, mens andre er bevaringsværdige og under kommunernes beskyttelse. Gårdene er generelt kendetegnet ved, at de ikke længere er i drift som landbrug. Det har på den ene side reddet dem, men har modsat også gjort dem sårbare, da driftsbygningerne ofte er tømt for funktion og der mangler indtægter fra jorden til vedligehold af anlæggene. Nogle kommuner har nedsat bevaringsfonde, der støtter udsatte bevaringsværdige bygninger, men det er langt fra alle.
At den stråtækte bygningskultur er under voldsomt pres er ikke tomme ord, og skal vi i Danmark også om 10 år kunne glæde os over synet af disse smukke huse, som er uløseligt forbundet med det danske landskab, skal der hjælp til. Der er gået mange penge til byfornyelse i Danmark. For en brøkdel af de midler kunne man give en økonomisk håndsstrækning til landbevarelse, der ville gøre en kæmpe forskel og være med til at sikre en helt afgørende del af vores kulturarv. Det har man været meget bedre til i lande som Holland og England, end man er herhjemme, siger Torben Lindegaard, medlem af ekspertudvalget i konkurrencen om Danmarks Smukkeste Bondegård og formand for Foreningen Straatag.
15 gårde fra hele landet er med i konkurrencen. Alle kan stemme på deres favorit på www.bygningskultur.dk, hvor man også kan se luftoptagelser filmet med drone og kamera af hver enkelt af de 15 kandidater. Vinderen afsløres mandag den 22. maj kl. 10 på www.bygningskultur.dk
De 15 nominerede gårde i konkurrencen er:
Fyn
Bent Madsens Gård, Dreslettevej 5, 5683 Haarby
Kongshøjgård, Strærupvej 3, 5683 Haarby
Viby Bygade 12, Viby Bygade 12, 5370 Mesinge
Villumgård, Voldtoftevej 40, 5620 Glamsbjerg
Grønne Mølle, Grønne Møllevejen 2, 5450 Ullerslev
Vesemosegaard, Vesemosegyden 5, 5620 Glamsbjerg
Jylland
Kærgårdshof, Ved Åen 13, 6270 Tønder.
Klægager, Østerende 13, 6261 Bredebro
Mette Banks gård, Husby Klitvej 33, 6990 Ulfborg
Bankgaarden, Husby Klitvej 23, 6990 Ulfborg
Hjerritsdal Mølle, Hjerritsdalvej 3, 9500 Hobro
Kort fakta om Hjerritsdal Mølle:
Hjerritsdal mølle er overdådigt smukt beliggende i en tunneldal ved Valsgård Bæk, der løber ud i Mariager Fjord.
Vandmøllegården er opført i 1820erne som enkle og velproportionerede hvidkalkede og stråtækte bygninger, der udgør et meget smukt og stemningsfuldt kulturmiljø.
Bygningsfredet 1959.
Sjælland
Bukkehøjgård, Østermarken 4, 4000 Roskilde
Skovly, Kragevigvej 17, 4720 Præstø
Rødegård, Kolåsvej 10 A, 4534 Hørve
Bregnebjerggård, Snekkerupvej 83, 4140 Borup
FAKTA
Om konkurrencen Danmarks Smukkeste Bondegård:
15 flerlængede stråtækte gårde fordelt over hele landet er udvalgt af en gruppe af eksperter med viden om arkitektur og bygningskultur. Eksperterne er Torben Lindegaard (Foreningen Straatag), Claus M. Smidt (Seniorforsker og forfatter) og Lars Bock (arkitekt og Lektor ved Aarhus Arkitektskole). Alle kan stemme på www.bygningskultur.dk på deres favorit i perioden 8.-18. maj 2017.
Hvad er en bondegård:
Traditionelt betragtedes gårde på mindst 3 og højst 11 tønder hartkorn som gårdbrug eller almindelige bondegårde. En tønde hartkorn er ikke et arealmål, men et udtryk for det udbytte jorden giver. I Danmark findes forskellige gårdtyper: Den enlængede gård (især på Bornholm, Sydfyn og i Sønderjylland), den tolængede eller parallelle gård (især i Thy og Vendsyssel), den trelængede gård (især på Fyn), og den firlængede gård (især på Sjælland, Fyn og i Østjylland). 13 af de deltagende gårde er firlængede gårde.
Kilde: Wikipedia
Om Bygningskultur Danmark:
Bygningskultur Danmark er paraplyorganisation for 24 foreninger, brancher, fonde og institutioner, der arbejder med bevaring og udvikling af den danske bygningskultur. Bygningskultur Danmark arbejder for at skabe opmærksomhed omkring vores fælles bygningskulturelle arv og forbedre vilkårene for bevaring af historiske huse og bygninger over hele landet.
I 2011 kårede Bygningskultur Danmark Danmarks smukkeste landsby. Det blev Sønderho der løb med æren. I 2013 kårede Bygningskultur Danmark den smukkeste købstad i landet. Det blev Svaneke på Bornholm, der vandt konkurrencen godt 70.000 danskere deltog i afstemningen. I 2015 blev Danmarks smukkeste almene bolig kåret med Ole Kirks Allé i Nakskov som vinder. I 2016 var det Danmarks Smukkeste Præstegård, der blev kåret og vinderen var Moseby Præstegård på Falster.
