Mariagerfjord og omegn
Hobro-band fejrer 25 års jubilæum
.Pressemeddelelse: Lokalt Hobro-band kan fejre 25 års jubilæum til årets Ambufest I år er det 25 år siden vi lavede den første kontrakt under navnet Dacapoband, og før det var det som duo i Dacapo, og endnu tidligere i ungdomsorkestret Hjemmesløjd og Carsten & Co. Men så er vi tilbage i 1981, altså for 32 […]
.
Pressemeddelelse:
Lokalt Hobro-band kan fejre 25 års jubilæum til årets Ambufest
I år er det 25 år siden vi lavede den første kontrakt under navnet Dacapoband, og før det var det som duo i Dacapo, og endnu tidligere i ungdomsorkestret Hjemmesløjd og Carsten & Co. Men så er vi tilbage i 1981, altså for 32 år siden udtaler Carsten Hammer.
Vores første liveoptræden var i øvrigt til Ambufest sidst i ´70erne, hvor vi som helt purunge knægte vandt en talentkonkurrence i Ambudansetten om søndagen. Gevinsten var kr. 500,- som var pænt mange penge dengang. – Jeg husker det tydeligt, fordi jeg havde armen bundet ind i gips, – udtaler Carsten Hammer. Og allerede i 1981 var vi hovednavnet på Store Scene om fredagen og blev blæst helt væk af de mange mennesker foran scenen. Det var en kanonoplevelse som vi aldrig glemmer. Et kig i scrapbogen afslører at man fik kr. 1800,- for sådan en optræden i 1981. De to ankermænd i orkestret, brødrene Ulrik og Carsten Hammer har sidenhen spillet til et hav af Ambufester gennem tiden i samtlige konstellationer, fra 3 mand og op til 5 mand med diverse medlemmer.
I jubilæumsåret 2013 stiller bandet i fem bands opstilling, med ny sangerinde som frontfigur, i skikkelse af Anette Bounaventzen fra Skanderborg. Anette er sanglærer i Skanderborg og Randers, samt har en fortid som studiemusiker/korsanger for diverse danske kunstnere, bl.a. Poul Krebs og Karen Busck. Derudover har hun spillet i forskellige dansebands i lokalområdet omkring Skanderborg. Vi skulle i foråret finde en barselsvikar for Jannie, som med stor succes har sunget med os de sidste 5 år, og søgte bevidst efter en erfaren sangerinde som uden problemer kunne træde ind i bandet. Og allerhelst en som er bedre end os andre, for på den måde samtidig at kunne tilføre bandet noget nyt. Og vi synes selv vi har fundet et super godt match i Anette , – udtaler Carsten Hammer.
Ambulørdag står Dacapoband så igen på scenen til lørdagsbal i AmbuMixen, og besætningen udover Anette på sang er Ulrik Hammer på trommer, Claus Tanderup på Guitar og Carsten Hammer på keyboard/sang. Femtemand er Kim Bang på bas, som ligesom Anette er håndplukket konservertorie uddannet musiker, og har en musisk fortid med ingen mindre end Finn Ziegler, Jesper Thilo, Robben Ford, Engqvist Orkester m.fl.
Vi glæder os helt vildt Ambumixen er det perfekte sted for os at spille, idet vi jo efterhånden spiller for den voksne generation, – og så kender vi helt sikkert rigtig mange af gæsterne fortæller Ulrik Hammer.