Hobro og omegn

Hobro Fitness World bliver til PureGym

Danmarks største fitness-kæde

Hobro Fitness World bliver til PureGym
Af Redaktion 27. marts 2023

De første fitness-centre er nu blevet malet i PureGyms farver, og logoskiltene uden for centrene er skiftet. I løbet af et par måneder skifter Fitness World også den digitale profil til PureGyms farver og logo.

Adm. direktør Morten Bentzen fra Fitness World – og inden længe PureGym – fortæller, at centrene vil skifte udseende lidt efter lidt i løbet af 2023.

“Det er en kæmpe ‘make over’, vi er gået i gang med. Så det er ikke noget, man bare gør hen over natten. Men vi kan allerede nu glæde os over, at medlemmerne tager godt imod det nye logo, de nye farver og den lidt mere moderne tilgang vi får til det, at være Danmarks største og førende fitnesskæde,” siger Morten Bentzen.

Med over 160 centre er PureGym Danmarks største fitnesskæde, som hver dag gør det nemt for alle andre at træne.

“Og det kommer vi ikke til at lave om på. Tværtimod er dette et skridt i en endnu bedre retning. Vi får ny hjemmeside, appen bliver opdateret, vores sider på de sociale medier vil skifte navn, og medlemmerne vil modtage mails fra PureGym i stedet for Fitness World. Men det vil være det samme personale og de samme trænere i vores centre – de vil blot have noget andet tøj på,” siger Morten Bentzen.

Det fremtidige PureGym vil tilbyde mere end 400 hold dagligt, personlig træning og et medlemskab, der passer til lige netop til den enkelte.

“Vi vil stadig være fitness for alle, og vi vil fortsat inspirere til et sundere, stærkere og gladere liv og skabe sunde vaner. PureGym vil fortsat være – og har altid været – stedet, hvor medlemmerne kan føle sig velkomne uanset hvad – og det ændrer vi ikke på, når vi bliver til PureGym. Her vil der stadig være plads til alle, som har lyst til at gøre noget godt for sig selv,” siger Morten Bentzen.

Følgende Fitness World-centre vil de kommende uger skifte navn til PureGym:

Fitness World Karlslunde
Fitness World Bibliotekvej
Fitness World Hundige – Waves
Fitness World Bryggen
Fitness World Ellebjergvej
Fitness World Hvidovre
Fitness World Køge
Fitness World Valby
Fitness World Rødovre
Fitness World Søborg
Fitness World Dalgas Avenue
Fitness World Ballerup
Fitness World Mariendalsvej
Fitness World Lergravsvej
Fitness World Rued Langgaards Vej
Fitness World Klokkestøbervej
Fitness World Papirfabrikken
Fitness World Scandinavian
Fitness World Lygten
Fitness World Kolding, Agtrupvej
Fitness World Tarupvej

Centrene bliver løbende til PureGym

Hobro er endnu ikke på listen over centre, der er i gang med at få skiftet facade og interiør, men det kommer. Alle centre skiftes løbende over til det nye navn.

Lokalhistorisk Forening med fokus på fremtiden – og fortiden

Læs også: Lokalhistorisk Forening med fokus på fremtiden – og fortiden

Eskær-trioen vender tilbage til Hobro Musikforening

Læs også: Eskær-trioen vender tilbage til Hobro Musikforening

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hobro og omegn

Se flere artikler