Nyheder

Hobro Golfklub elsker kritik

Af Klaus Hansen De har nemlig stor succes med at bruge feedback til at finde ud af, hvordan de bedste optimerer besøgsoplevelsen for deres brugere Hos Hobro Golfklub elsker man kritik også den negative af slagsen. Kritikken er nemlig vigtige parametre, når man i klubben forsøger at finde ud af, hvilke knapper der skal skrues […]

Hobro Golfklub elsker kritik
17. juli 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

De har nemlig stor succes med at bruge feedback til at finde ud af, hvordan de bedste optimerer besøgsoplevelsen for deres brugere

Hos Hobro Golfklub elsker man kritik også den negative af slagsen. Kritikken er nemlig vigtige parametre, når man i klubben forsøger at finde ud af, hvilke knapper der skal skrues på, for at give medlemmer og gæstende spillere den bedste helhedsoplevelse, når de bruger klubbens faciliteter.

– Det er ikke raketvidenskab. Både medlemmer og gæstespillere kommenterer og anmelder os på hjemmesiden www.golfspillerenicentrum.dk. Som klub tager vi dataene derfra og bruger dem til konstant at optimere oplevelsen for vores brugere. Vi begyndte på dette sidste år, og siden er vi gået markant frem.

Besøgstilfredsheden er steget med 52 %, og vi oplever også en stigning i besøgstallene. Det viser tydeligt, at det sagtens kan svare sig at lytte og ikke mindst reagere aktivt på kritik, fortæller Per Mølgaard, næstformand i Hobro Golfklub.

Ændrede åbningstider og mere bemanding
Hjemmesiden Golfspilleren i centrum stiller analyseværktøjer til rådighed for de tilmeldte golfklubber, som de kan bruge til at dissekere og analysere de anmeldelser og kommentarer, sidens brugere har til de forskellige golfklubber. Det har Hobro Golfklub allerede gjort succesfuldt brug af:

– Vi fandt ud af, at mange spillere var utilfredse med den lave bemanding vi tidligere kørte med og at åbningstiderne i vores lounge var for korte. Vi har taget kritikken til os, ændret på bemandingen og indført længere åbningstider i vores lounge, som nu også er åben i weekenden. Det har vi kunnet mærke på vores ratings og efterfølgende også på vores faktiske besøgstal, forklarer Per Mølgaard, der allerede er blevet gjort opmærksom på de næste punkter, hvor klubben skal forbedre sig:

Flot bane trænger til bedre skiltning

– Jeg kan se, at der på det seneste bliver kommenteret, at det kan være svært at finde rundt. Det er noget vi skal have kigget på. Blandt andet kan vi jo eventuelt se, om vi kan gøre noget for at forbedre vores skiltning, vurderer Per Mølgaard, der gør opmærksom på, at størstedelen af anmeldelserne er særdeles positive.

– Vi får for eksempel meget ros for vores bane. Snakken på Golfspilleren i Centrums hjemmeside går på, at Hobro Golfklubs bane står utroligt flot. Når sådan noget rygtes, så er det næsten den bedste reklame, man som golfklub kan få.

.

57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

Læs også: 57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

En solrig februar tirsdag i vente

Læs også: En solrig februar tirsdag i vente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev