Af Carina Kondrup
Natten til søndag den 16. maj modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en gruppe unge spillede meget højt musik fra en bolig på Mariagervej i Hobro.
Grundet det sene tidspunkt på døgnet kørte en beredskabspatrulje forbi stedet, så man kunne tage en snak med vedkommende, der lyttede til høj musik.
Efter en fornuftig dialog skruede man ned for musikken, så naboerne kunne få nattero.
Det er forståeligt, at du fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.
Er du selv udsat for musik til gene?
Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.
Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik så kontakt politiet på tlf. 114. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.