.
AF MATHIAS ROSENDAL
Hobro IK inviterer alle interesserede Hobro-fans til dialogmøde mandag den 17. september kl. 16.30 i Jutlander Bank Loungen på DS Arena.
Fankoordinator hos Hobro IK Mathias Rosendal fortæller:
Vi ønsker at komme i dialog med jer fans om, hvordan vi sammen kan gøre DS Arena til en endnu bedre og mere stemningsfyldt fodboldkulisse. Dagsordenen vil på dagen være følgende:
Velkomst ved Mads Justesen
Klubbens tanker
Hvordan ser I jer selv som fans
Forhold for fans på DS Arena
Åben dialog omkring etablering af en ny officiel fanklub
Eventuelt
Vi vil til arrangementet være vært for en øl/vand, og vi forventer, at mødet varer omkring en time.
Vi håber at se mange Hobro-fans til mødet.