Nyheder

Hobro IK lejer camerounsk landsholdsangriber

Af Daniel Lindemann Jakobsen Hobro IK har lejet den 20-årige camerounske landholdsangriber Anatole Abang, som er på kontrakt i amerikanske New York Red Bulls. Der er tale om en etårig lejeaftale. Tidligere på sommeren solgte Hobro IK de to offensive profiler Jung-Bin Park og Mayron George, hvilket har efterladt et hul i offensiven. Derfor har […]

Hobro IK lejer camerounsk landsholdsangriber
22. august 2016
Af Redaktion

Af Daniel Lindemann Jakobsen

Hobro IK har lejet den 20-årige camerounske landholdsangriber Anatole Abang, som er på kontrakt i amerikanske New York Red Bulls. Der er tale om en etårig lejeaftale.

Tidligere på sommeren solgte Hobro IK de to offensive profiler Jung-Bin Park og Mayron George, hvilket har efterladt et hul i offensiven. Derfor har sportschef Jens Hammer Sørensen været på udkig efter en ny angriber, hvilket han nu har fundet.

Hobro IK har således lejet den camerounske landsholdsspiller Anatole Abang, som er på kontrakt i amerikanske New York Red Bulls. Angriberen har været i Hobro siden i onsdags, hvor han har kigget på forholdene i klubben. Nu er en lejeaftale så på plads, så Anatole Abang kommer til at tørne ud for Hobro IK frem til næste sommer.

Anatole Abang startede karrieren i hjemlandet hos AS Fortuna de Yaounde, inden han senere skiftede til Rainbow Bamenda. I marts 2015 skiftede han så væk fra hjemlandet, da han blev hentet til amerikanske New York Red Bulls, hvor han står noteret for 25 kampe og fire mål. Nu drager den 20-årige angriber så fra New York til Hobro.

Vi kom i dialog med New York Red Bulls via Anatole Abangs agent og hans danske scout og samarbejdspartner. Det er ikke hver dag, man får mulighed for at hente en camerounsk A-landsholdspiller, så vi er glade for, at vi nu har fået lavet en aftale, som helt sikkert kommer alle parter til gode, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.

Den unge angriber fik sin debut for Camerouns A-landshold i marts måned, da han blev skiftet ind i en kamp mod Sydafrika. Siden er det blevet til yderligere tre kampe på landsholdet, men det kan snart blive til flere. Anatole Abang er nemlig med i den landsholdstup, som i starten af september skal møde Gambia og Gabon.

Anatole Abang er en meget hurtig og eksplosiv spiller, som vi helt sikkert kan få gavn af. Han er meget udfordrende i sit spil, men han kan også bruge sin fysik til at holde på bolden. Anatole er dog en ung spiller, som stadig har noget at lære. Så han kommer altså også til Hobro for at udvikle sit spil, tilføjer sportschefen.

Hobro IK skal først have spillerlicens og opholds-og arbejdstilladelse på plads, inden Anatole Abang kan få sin debut i Hobro-trøjen.

.

Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Læs også: Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Læs også: Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev