Nyheder

Hobro IK spiller Pokalbold i aften i Ringkøbing

AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN I aften træder Hobro IK ind i DBU Pokalen, og der venter vestjysk modstand i form af Ringkøbing IF. Kampen spilles i Ringkøbing på Green Arena. Ringkøbing IF rykkede lidt overraskende ned fra 2. division i 2014/2015-sæsonen og har siden spillet i Danmarksserien, hvor det blev til en syvende plads i […]

Hobro IK spiller Pokalbold i aften i Ringkøbing
9. august 2016
Af Redaktion

AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN

I aften træder Hobro IK ind i DBU Pokalen, og der venter vestjysk modstand i form af Ringkøbing IF. Kampen spilles i Ringkøbing på Green Arena.

Ringkøbing IF rykkede lidt overraskende ned fra 2. division i 2014/2015-sæsonen og har siden spillet i Danmarksserien, hvor det blev til en syvende plads i sidste sæson. Vestjyderne startede deres nye sæson med en hjemmekamp mod Fredericia fF i fredags, hvor det blev til et 2-2-resultat.

På cheftrænerposten finder man Nicolai Wael, som tidligere har trænet Vejle Boldklub og FC Fredericia. Han assisteres af den tidligere Hobro-spiller Hans Henrik Andreasen, der er blevet tilknyttet Ringkøbing IF som spillende assistenttræner. Den blege klapperslange snuppede i sidste sæson rekorden for flest antal spillede Superliga-kampe nogensinde, da han kom i aktion og scorede et enkelt mål i Hobros 4-2 sejr mod FC København.

Følgende spillere er udtaget til pokalkampen i morgen.

1. Jesper Rask
2. Anders Holvad
6. Nicholas Gotfredsen
7. Sebastian Andersen
9. Lucas Jensen
11. Mads Jessen
12. Jonas Brix-Damborg
14. Mikkel M. Pedersen
16. Alexander Nybo
17. Rune Hastrup
18. Onur Albayrak
21. Wilfried Domoraud
23. Babajide Ogunbiyi
25. Kasper Povlsen
26. Martin Mikkelsen
X. Mathies Skjellerup

Der er kampstart på Green Arena i Ringkøbing klokken 18.30. Kampen vises ikke i TV, men hvis man ikke har mulighed for at tage turen til Ringkøbing, så opdateres der fra kampen på Hobro IKs officielle profiler på Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat.

.

Ny Råstofplan 2024 for Nordjylland

Læs også: Ny Råstofplan 2024 for Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev