Hobro og omegn
Hobro IK tildelt to stjerner i DBU’s ungdomslicenssystem
.Af Helle Schiønning Hobro IK er netop blevet tildelt to stjerner af DBU i rangeringen af klubbens talentudvikling. Det er en opgradering iforhold til tidligere, hvor Hobro IK havde den såkaldte T-licens,som svarer til én stjerne i DBUs nye ungdomslicenssystem. To stjerner svarer til det, som tidligere hed en B-licens. Tildelingen af to stjerner (B-licens) […]
.
Af Helle Schiønning
Hobro IK er netop blevet tildelt to stjerner af DBU i rangeringen af klubbens talentudvikling. Det er en opgradering i
forhold til tidligere, hvor Hobro IK havde den såkaldte T-licens,som svarer til én stjerne i DBUs nye ungdomslicenssystem. To stjerner svarer til det, som tidligere hed en B-licens.
Tildelingen af to stjerner (B-licens) er noget, som Hobro IK har kæmpet for i flere år, og derfor vækker dagens nyhed naturligvisstor begejstring.
– Vi er utroligt glade og stolte over, at vi er blevet tildelt to stjerner af DBU. Det er en stor anderkendelse af det store stykke arbejde og de investeringer, vi har foretaget i talentafdelingen i de seneste år, hvor vi gradvist har gearet op i hele organisationen, siger talentchef i Hobro IK, Lars Justesen.
– Vi ser tildelingen af de to stjerner som det første skridt på vej mod de mål, vi har sat op for vores talentafdeling, hvor vi vil udvikle spillere, der er gode nok til at spille på førsteholdet i Hobro IK og gode nok til at spille i Superligaen.
Talentafdelingen i Hobro IK bestræber sig på at udvikle mindst én ny spiller til klubbens førsteholdstrup hvert år i fremtiden. Derudover er det et af målene, at 20% af klubbens førsteholdstrup skal bestå af spillere af egen avl i 2025.
At Hobro IK nu har to stjerner, betyder også, at man fremover får hold med i U17- og U19-Divisionerne, som er de næstbedste ligaer i Danmark på U17- og U19-niveau. Det er vigtigt for at kunne fastholde de dygtigste spillere på U17-og U19-niveau.
– Da vi nu får hold med i U17- og U19-Divisionerne, så kan vi tilbyde vores U17- og U19-spillere at spille og blive matchet på et højere niveau end tidligere, og det er vigtigt i forhold til at fastholde de bedste spillere i klubben, når de skal til at spille på U17- og U19-niveau,slutter Lars Justesen.
Hobro IK er rangeret som nummer 24 i DBUs nye ungdomslicenssystem.