Hobro IKs U14-1 fik endnu en sejr

9. april 2017
Hobro IKs U14-1 fik endnu en sejr

.
AF CLAUS STENUM JENSEN

I første halvleg var spillet ikke prangende for nogen af de to hold, men der blev fightet igennem og Hobro-holdets defensive organisation var stærk og tillod ikke chancer til modstanderen.

Midtvejs i halvlegen kom Martin frem til en stor chance, men han fik ikke bugseret bolden i mål.

Kort før pausen begik en VSK-spiller et frispark, som kostede en advarsel og 10 minutter i undertal.
På det efterfølgende frispark lagde Tobias bolden ind i VSK-feltet, hvor Mikkel fik den sidste fod på bolden inden den gik i mål til en 1-0 pauseføring.

I anden halvleg forsøgte Hobro at lægge ekstra tryk på VSK for om muligt at lukke kampen.
Det lykkedes ikke, og da Calle fik 10 minutter uden for banen efter en advarsel, var det VSK, som var i overtal.

Resten af kampen blev noget urolig med mange nærkampe, men 10 minutter før tid fik Martin stukket bolden frem til Frederik W., som sikkert fik scoret til 2-0, som også blev slutresultatet.

En arbejdssejr, hvor spilet ikke kom til at fungere optimalt.

Næste kamp er Skærtorsdag den 13. april mod FK Viborg på udebane.

Hobro og omegn

Se flere artikler