Nyheder

Hobro-stime skal fortsætte på Amager

AF JONAS BISGAARD KRISTENSEN Hobro IK har ikke tabt i fem 1. divisionskampe i træk. Den stime vil Ove Pedersens tropper forsøge at udbygge i eftermiddag, når modstanderen hedder Fremad Amager. Efter en sløj sæsonstart med blot et enkelt point efter tre kampe er Hobro IK for alvor kommet op i omdrejninger i landets næstbedste […]

Hobro-stime skal fortsætte på Amager
18. september 2016
Af Redaktion

AF JONAS BISGAARD KRISTENSEN

Hobro IK har ikke tabt i fem 1. divisionskampe i træk. Den stime vil Ove Pedersens tropper forsøge at udbygge i eftermiddag, når modstanderen hedder Fremad Amager.

Efter en sløj sæsonstart med blot et enkelt point efter tre kampe er Hobro IK for alvor kommet op i omdrejninger i landets næstbedste række. En pokalsejr på udebane mod Ringkøbing tændte gnisten, og siden da har de gulklædt ikke tabt i 1. division.

12 mål på tre kampe, en uafgjort på den svære udebane i Fredericia samt en sejr over topholdet Nykøbing har skabt fornyet optimisme. En stærk defensiv kombineret med livsfarlige dødbolde og angribere i form har betydet, at Hobro har kravlet opad i tabellen. Med en sejr i morgen kan det sidste skridt op på førstepladsen tages, men dog med en kamp mere i bagagen i forhold til Nykøbing FC og Helsingør.

Modstanderen er Fremad Amager, der fra bænken styres af de to EM-vindere fra 1992 John ‘Faxe’ Jensen og Peter Nielsen. Og det er uden tvivl en hård opgave, som Ove Pedersens udvalgte skal ud på. Oprykkerne har endnu ikke tabt på hjemmebanen Sundby Idrætspark, og seneste hjemmekamp bød på en udradering af Skive IK på hele 5-0.

Truppen til morgendagens udekamp ser ud som følger.

1. Jesper Rask
2. Anders Holvad
4. Jacob Tjørnelund
6. Nicholas Gotfredsen
7. Sebastian Andersen
9. Lucas Jensen
10. Anatole Abang
12. Jonas Brix-Damborg
13. Mads Justesen
14. Mikkel Mejlstrup Pedersen
16. Alexander Nybo
18. Onur Albayrak
21. Wilfried Domoraud
23. Babajide Ogunbiyi
25. Kasper Povlsen
26. Martin Mikkelsen
27. Davidson Eden
37. Kasper Lynge Nielsen

Der er genvalg til samtlige spillere, der var med til at sikre 1-0-sejren over topholdet Nykøbing FC i sidste runde hjemme på DS Arena. Dengang startede Anatole Abang inde for første gang for Hobro, medens kampens enlige målscorer, Anders Holvad, kom ind fra bænken.

Kampen på Sundby Idrætspark sparkes op klokken 13:45, men er man forhindret i at tage den lange søndagstur til Amager, så vises opgøret også på TV3 Sport 1. Derudover kan du følge med via Hobro IK’s officielle profler på Twitter, Facebook, Instagram og Snapchat.

Ny Råstofplan 2024 for Nordjylland

Læs også: Ny Råstofplan 2024 for Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev