Hobro Svømmeklub byder til AquaCamp i uge 31

25. maj 2021

Fokus på sjove og spændende aktiviteter

AF Klaus Hansen

Hobro Svømmeklub afholder i samarbejde med Dansk Svømmeunion REMA 1000 AquaCamp i uge 31 for alle vandglade børn i alderen 7-12 år + en Mini camp for de små tilhørende det lille bassin.

Efter et forår med en massiv nedlukning af idrætten, er Hobro Svømmeklub virkelig klar til at afholde REMA 1000 AquaCamp i uge 31 og håber, at en masse børn er klar på at være med! Sidste år blev pladserne revet væk, og campen blev afholdt på bedste vis med de respektvie corona-restriktioner.

REMA 1000 AquaCamp er et koncept, der er udviklet af Dansk Svømmeunion og afholdes af Hobro Svømmeklub og er for alle børn i alderen 7-12 år, som gerne vil bruge noget af sommerferien på at svømme, lege, lære om livredning, få nye venner og meget andet. For vandhundene af mindre størrelse afholdes i år også Mini Camp, i det lille bassin udfra samme koncept som AquaCampen. Selvom man ikke er den store svømmer eller medlem af Hobro Svømmeklub kan man sagtens være en del af REMA 1000 AquaCampen. Alle er velkomne!

Indholdet på REMA 1000 AquaCamp er udviklet af Hobro Svømmeklub og deres dygtige instruktøre i samarbejde med Dansk Svømmeunion, og er fyldt med masser af sjove og spændende aktiviteter både på land og i vand.
Udover at svømme, dykke, lære udspring og mange andre sjove vandaktiviteter, bliver der sat fokus på livredning, førstehjælp og sikre baderåd.

På landjorden bliver der også rig lejlighed til at lege, spille bold og andre sjove aktiviteter såsom stafetter.

Som deltager på REMA 1000 AquaCamp vil du modtage en lækker goodie-bag med svømmebriller, badehætte, drikkedunk og T-shirt.

Tak til sponsorerne
Dansk Svømmeunion arbejder hvert år på få sponsorer til REMA 1000 AquaCamp. Det er vigtigt, at der er tale om produkter som kan komme deltagerne til gavn.

Hvert år modtager hver deltager således en goodie-bag med svømmebriller, badehætte, drikkedunk og T-shirt. Det er muligt at give denne goodie-bag til deltagerne med hjælp fra sponsorer:

Rema 1000 er navnesponsor og sponsorerer en drikkedunk til alle børn, frisk frugt og saftevand hver dag, samt nødde- og frugtsnacks til alle børn.
Trygfonden sponsorer goodie-bags til alle deltagere.
WOW Park giver rabat til et besøg i en af deres parker til alle børn og deres familier.
TYR Danmark giver alle deltagere en rabatkode til deres webshop.

Udover AquaCamp-sponsorerne er Hobro Svømmeklub også sponsoreret af Jutlander Bank og Hobro Tandlæge Center, der sikrer klubbens daglige mål og gang, og gør at vi har nogle dygtige og engagerede instruktører, der også er friske på at arrangere AquaCamp for en masse søde børn.

Dansk Svømmeunion og Hobro Svømmeklub takker sponsorerne for deres bidrag!

REMA 1000 AquaCamp ledes af klubbens uddannede instruktører og livreddere. For mere information kan svømmeklubbens kontor kontaktes på mail ved: kontor@hobro-svom.dk

Er du interesseret, så se mere på: www.hobro-svom.dk under siden tilmelding

Hobro Svømmeklub afholder REMA 1000 AquaCamp i samarbejde med Dansk Svømmeunion, der har udviklet konceptet takket være støtte fra REMA1000.

Alle retningslinjer ifht. Covid-19 vil selvfølgelig blive overholdt, og skulle campen blive aflyst hvis afholdelsen ikke stemmer overens med restriktionerne, vil betalingen naturligvis blive refunderet.

Hobro og omegn

Se flere artikler