.
Af Klaus Hansen
Efter 2 års målrettet indsats for at komme ind på det kinesiske marked, er det nu lykkedes for Hobro-virksomheden idet de har indgået en aftale med en af Kinas største legetøjs-distributører.
Den kinesiske middelklasse vokser kraftigt og efterspørger produkter, hvor sikkerhed og kvalitet er i top Produkter som Dantoy kan og vil komme til at levere i de kommende år.
– Det er kæmpe stort – Kina er jo det største land i verden, siger direktør i Dantoy, Marck Højbjerg Matthiase til TV2Nord.
– At få adgang til dem via deres butiksnetværk, det er meget stort. Der er ikke noget i Skandinavien, der er lige så stort som at have 2700 butikker, siger Marck Højbjerg Matthiasen fra Dantoy.
– Vi er verdensførende, når man snakker kvalitet og miljø, og det er typisk det, den voksende kinesiske middelklasse køber ind i, vurderer Dantoys direktør, Marck Højbjerg Matthiasen.
Aftalen mellem Dantoy og en af Kinas største legetøjsdistrubutører medfører, at Dantoys røde plastic-motorcykel og øvrige produkter kommer på et marked med over en milliard kinesere.
Dantoy drømmer endnu større
– Forhåbentligt kommer aftalen til at betyde, at vi vil opleve en større vækst, og at vi kan udvide vores fabrik. Og så forventer vi, at vores totale omsætning godt kan stige med en tocifret procentsats – potentialet er der i hvert fald helt sikkert, siger Marck Højbjerg Matthiasen.