Hobro og omegn
Hobrogenser søger valg til Europa-Parlamentet
.Af Klaus Hansen Torsten er lokomotivfører og var også opstillet til sidste kommunalvalg. Torsten Ringgaard har boet i Hobro de sidste tre år og nyder landskabet i hele kommunen. “Som lokomotivfører kommer jeg mange steder i Danmark, men landskabet og naturen i vores kommune er noget af det jeg sætter stor pris på.”, udtaler han […]
.
Af Klaus Hansen
Torsten er lokomotivfører og var også opstillet til sidste kommunalvalg.
Torsten Ringgaard har boet i Hobro de sidste tre år og nyder landskabet i hele kommunen. “Som lokomotivfører kommer jeg mange steder i Danmark, men landskabet og naturen i vores kommune er noget af det jeg sætter stor pris på.”, udtaler han og fortsætter: “En af grundende til at jeg er politisk aktiv er min kærlighed til naturen, jeg ønsker at man undgår giftstoffer i drikkevand, legetøj og på markerne. Det er noget vi skylder de kommende generationer.” Torsten Ringgaard mener at repræsentationen i Europa-Parlamentet er utroligt vigtig “EU får mere og mere magt og stadig vægtes kapitalinteresser, varernes og arbejdskraftens fri bevægelighed højere end naturværdier, folkesundheden og overenskomster – Det ønsker jeg at lave om!”
Gennem sit arbejde med transit godstog møder Torsten en del svenske og tyske kolleger, hvad så med dem, må de ikke være her? “Jeg har ingen problemer med mine tyske og svenske kolleger, det er dygtige flinke folk, jeg er blot af den overbevisning at når man arbejder i Danmark skal man følge den danske overenskomst, på den måde undgår vi at spille arbejdstagere fra forskellige EU- lande ud mod hinanden og vi undgår socialdumping.”
Man kan både stemme på Torsten Ringgaard til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj og folketingsvalget den 5. juni.