Nyheder

Hobros vikingemarked reddet

.Vikingemarkedet på Sildehagen i Hobro bliver flyttet til rigtige vikingerammer på Fyrkat. Det fortæller TV2 Nord. Hobros vikingemarked, der afholdes i weekenden 2. og 3. august, var i fare for at blive aflyst. På grund af omfattende vejarbejder på havneområdet i Hobro, kan markedet ikke, som vanligt, afholdes på Sildehagen.Men nu er Vikingecenter Fyrkat trådt […]

Hobros vikingemarked reddet
Af Redaktion 24. juli 2014

.
Vikingemarkedet på Sildehagen i Hobro bliver flyttet til rigtige vikingerammer på Fyrkat. Det fortæller TV2 Nord.
Hobros vikingemarked, der afholdes i weekenden 2. og 3. august, var i fare for at blive aflyst. På grund af omfattende vejarbejder på havneområdet i Hobro, kan markedet ikke, som vanligt, afholdes på Sildehagen.
Men nu er Vikingecenter Fyrkat trådt til og lægger jord til vikingemarkedet, som således kommer til at blive holdt i mere autentiske vikingeomgivelser.
– På Fyrkat vil vi gerne støtte alle vikingeaktiviteter i Hobro og omegn, så selv om det kan være lidt svært at arrangere det hele her midt i sommerferien, så vælger vi at gøre det. Vi får god hjælp fra vores frivillige her på Fyrkat, så selv om hele programmet endnu ikke er på plads, er jeg sikker på, at vi kan tilbyde alle et rigtig godt og spændende marked, siger Jakob Ljørring Pedersen fra Vikingecenter Fyrkat.
Det endelige program er ikke faldet helt på plads, og der er fortsat plads til at flere end blot Sildehagens vikinger kan tilmelde sig frem til 28. juli.

Mariagerfjord Kommune søger administrativ generalist til natur- og miljøområdet: Et vigtigt bindeled i arbejdet for en bæredygtig fremtid

Læs også: Mariagerfjord Kommune søger administrativ generalist til natur- og miljøområdet: Et vigtigt bindeled i arbejdet for en bæredygtig fremtid

Regn og tåge fra øst – en våd lørdag i vente

Læs også: Regn og tåge fra øst – en våd lørdag i vente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev