Alarm 112

Høje brag ved Hadsund Sejlklub skabte uro hele natten

Politiet opfordrer forældre til at tale med deres unge efter gentagne episoder med kanonslag

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 24. november 2025

Flere borgere i Hadsund oplevede natten til lørdag en højlydt og forstyrrende serie af brag i området omkring Sejlklubben. Ifølge politiet stod en gruppe unge mænd bag balladen, der strakte sig over mere end 12 timer.

Gentagne anmeldelser hele natten

Himmerlands Politi modtog den første anmeldelse fredag den 21. november kl. 16.22, da borgere slog alarm om høje brag ved Sejlklubben i Hadsund.

Bragene fortsatte gennem aftenen og natten, og først lørdag morgen stilnede uroen af. Den sidste anmeldelse indløb kl. 05.18

Ifølge politikommissær Ann-Britt Miller drejede sagen sig om en gruppe unge:

Det var nn gruppe ung på 5-6 unge mænd som kaster med kanonslag – igennem natten har der være flere patruljer ud, men det lykkes dem ikke at finde gruppen.

Flere patruljer blev sendt til området i løbet af natten, men uden held. Gruppen forsvandt hver gang, før betjentene nåede frem.

Politiet: Tag en snak med de unge

Selvom kanonslag kan virke som uskyldig ”drengestreger”, understreger politiet, at den slags episoder både er farlige og stærkt generende for lokalområdet.

Derfor har politikommissær Ann-Britt Miller en klar opfordring:

Der er en opfordring fra politiet om at forældre tage en snak med deres unge mennekser.

Politiet håber, at dialog i hjemmene kan forhindre lignende episoder fremover.

Lokal utryghed

Høje brag gennem natten skabte både uro og irritation blandt beboerne i området omkring havnen, hvor flere havde svært ved at sove. Der er ingen meldinger om materielle skader, men politiet tager hændelsen alvorligt og fortsætter med at efterforske sagen.