Mariagerfjord og omegn

Høje forventninger til årets Erhvervs- og Uddannelsesmesse

.Af Dennis Lindkvist Nørbjerg, Erhvervskonsulent Torsdag den 28. november løber årets Erhvervs- og Uddannelsesmesse Mariagerfjord 2013 af stabelen i Hobro Idrætscenter. Foreløbigt har 30 virksomheder og uddannelsesinstitutioner meldt deres ankomst, og der er høje forventninger til mødet med områdets unge. – Det er tydeligt at mærke, at virksomhederne og uddannelsesinstitutioner glæder sig til messen, hvor […]

Høje forventninger til årets Erhvervs- og Uddannelsesmesse
Af Redaktion 16. november 2013

.
Af Dennis Lindkvist Nørbjerg, Erhvervskonsulent

Torsdag den 28. november løber årets Erhvervs- og Uddannelsesmesse Mariagerfjord 2013 af stabelen i Hobro Idrætscenter. Foreløbigt har 30 virksomheder og uddannelsesinstitutioner meldt deres ankomst, og der er høje forventninger til mødet med områdets unge.

– Det er tydeligt at mærke, at virksomhederne og uddannelsesinstitutioner glæder sig til messen, hvor de kan vise sig frem og få en snak med de unge om fremtidens muligheder.

– Flere af udstillerne var også med på den første messe, hvor vi jo havde over 1.000 besøgende, og vi får mindst det samme i år, da alle folkeskolerne i kommunen allerede har tilmeldt deres 8., 9. og 10. klasser, fortæller Dennis Lindkvist Nørbjerg, der er erhvervskonsulent hos Mariagerfjord Erhvervsråd.

– Foreløbigt har 30 udstillere tilmeldt sig, men vi er i dialog med flere, og håber helt bestemt på, at yderligere en række håndværkvirksomheder når at tilmelde sig. Det er en unik mulighed for virksomhederne.

Lærlingepladser på spil

Én af de håndværksvirksomheder, der har tilmeldt sig, er Aut. kloak- og murermester Finn Sørensen ApS i Hobro:

– Vi glæder os meget til at vise de unge mennesker hvilke muligheder, der er for en god håndværksmæssig uddannelse. Mange unge har brug for et godt alternativ til en boglig uddannelse, og det kan vi tilbyde.

– Vi har selv tre lærlinge i vores virksomhed i dag, og ligesom første gang vi deltog på messen, vil det være vores lærlinge, der repræsenterer vores virksomhed. På den måde kan de unge høre om mulighederne direkte fra nogle jævnaldrende, hvilket jeg tror, er vigtigt, fortæller Finn Sørensen, der er indehaver af virksomheden.

En anden deltager på messen, er Bojer Maskinteknik, Hobro. Her er virksomheden helt konkret på jagt efter en ny lærling.

– Vi har store forventninger til messen, og vil gøre meget ud af vores stand. Vi vil blandt andet lave en række anderledes tiltag og events, der gerne skulle kunne tiltrække de unge.

– Og så er vi helt konkret på jagt efter en ny lærling, som vi håber at møde på messen, fortæller indehaver Hugo Iversen.

Gratis stand
Det er anden gang, at Mariagerfjord Erhvervsråd og Mariagerfjord Kommune i samarbejde med UU-Mariagerfjord, Jobcenter Mariagerfjord, Mariagerfjord Ungdomsskole andre samarbejdspartnere arrangerer messen. Senest var i 2011, hvor 36 udstillere og over 1.000 besøgende sikrede en solid succes.

– For virksomheder er det gratis at deltage på messen, og vi er rigtig glade for, at så mange allerede har tilmeldt sig. Desto bredere repræsentation af virksomheder og fag, sikre at de unge, får reelt kendskab til
de forskellige uddannelses- og jobmuligheder, der findes omkring i området.

Mariagerfjord Gymnasium styrker HF-elevernes vej til erhvervslivet

Læs også: Mariagerfjord Gymnasium styrker HF-elevernes vej til erhvervslivet

Bogcafé under åben himmel i Østerskoven bringer litteratur og natur sammen

Læs også: Bogcafé under åben himmel i Østerskoven bringer litteratur og natur sammen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler