Arden og omegn
Høstgudstjeneste i Arden kirke med frokost i Sognegården
Høstgudstjeneste i Arden kirke med frokost i Sognegården
25. september kl. 11.
Af Klaus Hansen
Den kommende søndag er der høstgudstjeneste i Arden, hvor kirkens børne- og ungdomskor medvirker. Efter gudstjenesten inviteres menigheden til frokost i Sognegården.
Fløjtenist Tine Lilholt spiller desuden sammen med organist Elisabeth Svenstrup under både gudstjenesten og det efterfølgende arrangement.
– Vi skal synge og lytte til kendte og lidt mere ukendte høstsalmer, som alle udtrykker taknemmelighed over, at høsten er i hus, fortæller sognepræst Lene Annette Hansen.
Kormedlemmer vil bære årstidens grønt og frugter ind i kirken som en festlig start på gudstjenesten. Og er der andre børn, der kunne tænke sig at være med til det er I meget velkommen, blot I kommer et lille kvarter før gudstjenestens start.
Vel mødt, når vi skal fejre høsten.
Læs også: