Nyheder
Hunden er rask
.Af Kirsten Hjarnø Mathiassen: Når skuespilleren Pia Rosenbaum torsdag den 30.oktober på Kulturskolen i Hobro opfører sin tankevækkende monolog om det groteske liv bag jerntæppet i efterkrigstiden, vil vi lytte til en utrolig gribende beretning, som gør os klogere på hverdagslivet i Sovjet og samtidig få en advarsel imod totalitære tendenser og systemterror i alle […]
.
Af Kirsten Hjarnø Mathiassen:
Når skuespilleren Pia Rosenbaum torsdag den 30.oktober på Kulturskolen i Hobro opfører sin tankevækkende monolog om det groteske liv bag jerntæppet i efterkrigstiden, vil vi lytte til en utrolig gribende beretning, som gør os klogere på hverdagslivet i Sovjet og samtidig få en advarsel imod totalitære tendenser og systemterror i alle samfund.
Teaterkredsen Mariagerfjord glæder sig til at spille FOLKETEATRETS forestilling Hunden er rask på Mariagerfjord Kulturskole siger Dorthe Palm Hansen fra teaterkredsens bestyrelse og fortsætter: teaterstykket bygger på Sonja Vesterholts succesroman af samme navn, som handler om en ung kvinde, Sonja, der kommer til Danmark under den kolde krig.
Hun kommer fra Leningrad med morsomme, melankolske og til tider helt absurde historier i bagagen.
Forestillingen er for voksne, men i allerhøjeste grad også egnet for de unge i 9. – 10. klasser og gymnasiets elever, og der kan ved henvendelser til teaterkredsen fås skolemateriale om forestillingen. Bemærk at teaterstykket varer 85 min uden pause.