Nyheder

Husk det er i dag børnene skal besøge Bamsefabrikken

Bamsefabrik, Nisse Jazz og masser af julehygge

Husk det er i dag børnene skal besøge Bamsefabrikken
Af Redaktion 16. december 2022

Vi er tæt på kulminationen af julen, der jo er juleaften, og der handles på livet løs i Hadsunds butikker, hvilket Hadsund Handel er enormt glade for.

Fredag den 16. december sætter vi ekstra julehygge på i form af en Jule Open by Night, hvor medlemsbutikkerne holder åbent til kl. 22, og ud over de mange gode tilbud i butikkerne, har vi aktivitet og underholdning for børn og voksne, lyder det fra Jan Vestergaard der har ansvaret for aktiviteterne i byen.

Vi lægger ud kl. 14 hvor Bamsefabrikken indtager Butikscenter Hadsund medbringende over 200 Bamser, dog uden fyld så børnene skal selv lave deres helt egen julebamse, som også bliver forsynet med julehjerte hvor de kan skrive bamsens navn. Vil man så beklæde bamsen med juletøj, har Bamsefabrikken en lille bod med tøj man kan købe, men man kan også bare tage bamsen med hjem som den er. Bamsefabrikken er der helt frem til kl.18.

Julemusikken er uundværlig, og i år bliver det New Orleans Jule Swingband der besøger Hadsund, og de vil både bevæge sig rundt i byen og spille, samt tage ophold i Butikscenteret hvor de spiller glad jule jazz. Musikken er der fra kl. 18.

Vi skylder Håndværker- og Borgerforeningen og Turistforeningen i Hadsund stor tak for, at de har hyret og finansieret både Bamsefabrikken og Jule Jazz her til Hadsund Handels jule open by night.

En helt ufravigelig fast tradition er Anders med sin hestevogn, der ankommer til Torvet kl. 15 og bliver et par timer, hvor både børn og voksne GRATIS kan få en tur rundt i byen med Anders´ 2 ponyer og overdækkede hestevogn.

Og ufravigeligt er også Julemandens besøg, som i år kunne presses ind mellem kl.15 og 18, og naturligvis er der godter i hans kurv til børn og barnlige sjæle.

Dagen overflødighedshorn omfatter også GRATIS gløgg og æbleskiver i Butikscenteret og her er det 2 lokale, Leif og Hanne, tilbud at stå for udlevering og samtidig sælge muleposer til fordel for Senior Hearts of Kenya. Det går til støtte af udsatte børn med skolegang i Kenya.

Og endelig er der GRATIS varm kakao på Torvet, serveret med god hjælp fra pigerne fra Kræftens bekæmpelse.

Det var fredag den 16. december, men det stopper jo ikke her.

Allerede Lørdag den 17. december kan man opleve Nisseoptog til hest og det er Hadsund Rideklub der rider syngende rundt i byen med start kl. 10 ved Rådhuset, og via først Skovgården, så Bernadottegården når de ind i gågaden og ned på Torvet, hvorefter de kl. 11 returnerer til rådhuset. Kom og opleve ridende nisseoptog

Og 18. december, som jo er sidste søndag før jul, slutter vi Hadsund Handels overflødighedshorn af aktiviteter af med hyggelig Julemusik fra Just Live. De 3 musikere Jacob Nørholm, Morten Schnack og Kim Karmark underholder i Butikscenteret fra kl. 14 og 1½ time frem. Og de lover både julesange og musikhit gennem de seneste år.

Færgekroen i Hadsund er klar med stemningsfuld påskejazz og frokostbuffet

Læs også: Færgekroen i Hadsund er klar med stemningsfuld påskejazz og frokostbuffet

Advarsel: Falske Fjernvarmebesøg i Hadsund – Fjernvarmeværk advarer borgere mod bedrageri

Læs også: Advarsel: Falske Fjernvarmebesøg i Hadsund – Fjernvarmeværk advarer borgere mod bedrageri

Tilmeld dig vores nyhedsbrev