HUSK Fortælleværksted på Museet i Hadsund

7. oktober 2019

Senest tirsdag 8. oktober kl. 12:00

.
AF Klaus Hansen

Franz Cuculiza, direktør for Nordens største virksomhed for genanvendelse af plastik, Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, vil onsdag aften 9. oktober kl. 19:00 i Fortælleværkstedet på Museet i Hadsund, fortælle om hvad der sker med al den plastik vi efterlader os – både her og der og alle vegne.

Det er som vanlig Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv på Rosendals Alle 8, der står bag, denne gang med Pia Karstens som tovholder.

Af hensyn til kaffe/brød kr. 30,- er tilmelding nødvendig til:
Mobil: 9387 9560 – Mail: lokalarkivet-hadsund@outlook.dk

Om virksomheden
Aage Vestergaard Larsen A/S er Nordens største virksomhed inden for genanvendelse af plast, og vi er en af de mest vidende virksomheder indenfor dette område.

Virksomheden blev stiftet i 1972 i Mariager af Aage Vestergaard Larsen, først som en enkeltmands virksomhed, senere som et ApS og i dag er vi et aktieselskab, og vi har mere end 50 fantastisk dygtige medarbejdere.
Vores kernekompetencer udspringer af en passion for bæredygtighed og cirkulær økonomi, og samlet set har vi her over 500 års erfaring indenfor genanvendelse og regenerering af plastmaterialer. Vi har et højt fokus på kvalitet, og derfor har vi selvfølgelig vores eget veludstyret in-house laboratorie, hvor alle produktioner løbende testes.

Vores store teknologiske maskinpark, vores grundige kvalitetskontrol i laboratoriet kombineret med vores dygtige medarbejdere herunder også 5 ambassadører i virksomheden giver os det mind-set, den viden og de kompetencer, der skal til for at være førende på markedet indenfor genanvendelse af plast som en ny råvare.

Vi har specialiseret os indenfor regenerering, kværning, finformaling og compoundering af plast, og vi arbejder både med de gængse termoplasttyper; PP, PE, PS og ABS samt de mere tekniske plasttyper som: PA, POM, PET, PBT.

Vores målsætning er altid være i konstant udvikling og på forkant med nye tiltag, så vi altid kan sikre en fortsat høj kvalitet i vores produkter

Hadsund og omegn

Se flere artikler