Hvad skal ”barnet” hedde ?

5. januar 2014

. Den Gamle Biograf i centrum af Mariager er pt. under ombygning, og vil i løbet af foråret springe ud, som et nyt og moderne kulturhus med en større sal, bedre sceneforhold, gode backstagefacilliteter og et topmoderne køkken.Alle disse ting suppleret med moderne AV-udstyr, og bedre adgangsforhold for ældre og handicappede tilbydes byens foreningsliv og…

.

Den Gamle Biograf i centrum af Mariager er pt. under ombygning, og vil i løbet af foråret springe ud, som et nyt og moderne kulturhus med en større sal, bedre sceneforhold, gode backstagefacilliteter og et topmoderne køkken.
Alle disse ting suppleret med moderne AV-udstyr, og bedre adgangsforhold for ældre og handicappede tilbydes byens foreningsliv og de mange private der årligt kan bruge huset til private fester m.v.

Desuden er forholdende optimale til koncerter og foredrag, hvilket bl.a. musikforeningen Rytmus glæder sig til udtaler formanden Jane Grøn.
Kommunen er husejer og derfor bygherre, men for at give muligheder for privat udlejning, er denne opgave overdraget til foreningen Den Gamle Biograf. Foreningen forpagter huset dog således at kommunen selv har brugsret til facilliteterne.
Navnet Den Gamle Biograf knytter sig til stedets tidligere funktion, men der skal dog fortsat vises film i salen oplyser Filmklubben, der overvejer at benytte mere moderne udstyr i fremtiden.

af brugere har i samråd med kommunen overvejet et navneskift i forbindelse med den omfattende ombygning, der har et budget på 7 mill. kroner.
Lad os få en masse gode forslag siger Jens Lykke fra kommunens Kulturforvaltning. Vi har selv haft mange overvejelser, og måske ender det blot med at vi fastholder det velkendte navn fortsætter han.
Dog vil kommunen gerne sætte 3 flasker rigtig god rødvin på højkant til en kreativ sjæl, der kan pege på det helt rigtige navn. Derfor anmodes lokale navneekvilibrister til at sende gode forslag til jelyk@mariagerfjord.dk inden 1.februar. Så kigger vi på sagen slutter han.