Nyheder
Hvad sker der med Hadsund Præstegård?
.Af Poul Bergmann, By & Land Mariagerfjord: Hadsund Folkeblad havde den 21. oktober en artikel med denne overskrift.Og ja hvad skal der ske med byens gamle præstegård, der siden 1908 har ligget i Kirkegade som et smukt hus med den fineste stilmæssige til- pasning til kirken i Hadsund?Artiklen i Folkebladet er skrevet af pastoratsrådets formand, […]
.
Af Poul Bergmann, By & Land Mariagerfjord:
Hadsund Folkeblad havde den 21. oktober en artikel med denne overskrift.
Og ja hvad skal der ske med byens gamle præstegård, der siden 1908 har ligget i Kirkegade som et smukt hus med den fineste stilmæssige til- pasning til kirken i Hadsund?
Artiklen i Folkebladet er skrevet af pastoratsrådets formand, Rita Moore, som oplyser, at både provstesynet, provstiudvalget, provsten og menighedsrådet har besluttet at nedrive præstegården. Pastoratsrådet vil anlægge et grønt område med en p-plads til vore mange besøgende. Det lyder som en lidt besynderlig beslutning, når der i området ved kirken er rigelig kapacitet på allerede eksisterende p-pladser. Senest med etableringen af p-pladsen på sydsiden af kulturcentret.
Det fremgår, at biskoppen i Aalborg har givet dispensation, så boligen ikke skal benyttes af sognepræsten frem til 2017. Det skyldes angreb af skimmelsvamp, som det både er vanskeligt og kostbart at udbedre. Som bolig har den en meget udsat placering med kirke, kirkegård, sognelokaler og kulturcenter på alle sider. Husets brug som præstebolig synes derfor at være overstået.
Hvis boligen i stedet kunne bruges til et Ungdommens Hus, husflidslokaler eller lignende foreningsbrug, ville det ikke være nødvendigt at investere i de omfattende byggearbejder. Man kunne ganske enkelt sløjfe den indvendige isolering af muren, som skaber grobund for skimmel og fjerne de brandfarlige beklædninger i tagetagen. Bygningens fundamenter har klaret de første 100 år uden særlige revnedannelser i murværket, så der er vel ingen grund til at ofre penge på understøbning.
Med den centrale beliggenhed kunne der vel også findes en køber til huset, som kan få adgang uden forbindelse til kirkegården. Selv hvis menighedsrådet stiller omfattende krav om bevarelse af bygningens ydre, vil den kunne nyindrettes til f.eks. vandrerhjem, som her ville få en langt bedre placering end det nuværende ved campingpladsen og stadig uden det helt store behov for permanent opvarmning.
Præstegården blev tegnet af arkitekt Paludan fra Aalborg og blev opført i 1908 i hvad der kunne kaldes en guldalder, både for Hadsund og for det gode håndværk. I 1928 tegnede arkitekt Skyum, Bælum, en fornemt tilpasset udbygning af præstegården, som nu var på over 300 m2.
Bygningen er stadig af høj arkitektonisk værdi, og også kulturhistorisk må huset siges at være betydningsfuldt. F.eks. kom den i besættelsestidens sidste år til at danne ramme om et hemmeligt modstandsbryllup med deltagelse af selveste nedkastningschef Toldstrup og med overbragt lykønskning fra Special Forces i England.
En af byens mest karakteristiske og originale bygninger opført i røde teglsten med mange specielle detaljer …. Beskrivelsen er fra 2005, hvor sognepræst Erik Bang gør indsigelse mod en transformatorstation ved præstegården.
Kunne man ikke på den baggrund forvente, at pastoratsrådet vil genoverveje at lade den gamle præstegård bestå og i stedet for nedrivning finde alternative muligheder for en ny anvendelse af den smukke, bevaringsværdige bygning? Herved kunne menighedsrådet fortjene samme ros som Mariagerfjord Kommune for renoveringen af Hotel Hadsund.
Note: Kirken er opført i 1898, tegnet af arkitekten Claudius August Wiinholt. Han blev født i 1855 og startede i 1888 som selvstændig arkitekt i Viborg, men døde allerede i 1905. Wiinholt nåede at få opført en række kirker i det nordlige Jylland. Foruden Hadsund Kirke også Øster Hurup Kirke i 1899, Vorupør Kirke i Thy og Sct. Peders Kirke i Randers i 1902. Desuden leverede han tegninger til Terndrup Kirke i 1902. Ligesom Hadsund Kirke har de andre kirker dog ikke Terndrup Kirke korsformet grundplan i græsk stil, og er opført af røde teglsten med skifertag.
Billedtekst: Præstegården før udbygningen i 1928 fint tilpasset kirkens arkitektur og allerede dengang med den ånd, der stadig præger huset.
Der er åbent for kommentarer nederst på siden.