Mariagerfjord og omegn
”Hvad skulle det være?” – ”En virksomhed, tak.”
.Pressemeddelelse: Måske lidt poppet overskrift over et seriøst og alvorligt tema som handel med virksomheder. Handel med virksomheder, ejerskifter, fusioner, generationsskifter har ligget lidt underdrejet i de første år af finanskrisen, men der er lys forude. Der ser ud til, at der nu er mere interesse for- og lyst til at skabe vækst og udvikling […]
.
Pressemeddelelse:
Måske lidt poppet overskrift over et seriøst og alvorligt tema som handel med virksomheder. Handel med virksomheder, ejerskifter, fusioner, generationsskifter har ligget lidt underdrejet i de første år af finanskrisen, men der er lys forude. Der ser ud til, at der nu er mere interesse for- og lyst til at skabe vækst og udvikling i en virksomhed via opkøb eller samarbejde siger Niels Rohrberg, Ledelses- og udviklingskonsulent hos Himmerlands Udviklingsråd i Aars. Sammen med erhvervskontorerne i Rebild og Mariagerfjord har han arrangeret et møde 30. oktober i Hobro, hvor virksomhedsejere i Himmerland får nogle tips om, hvordan man køber eller sælger en virksomhed og hvordan man finder den rigtige pris.
Samarbejde omkring Ejerskiftevejledning.
Mødet er samtidig en udløber af et landsdækkende projekt, EjerskifteDanmark, som Erhvervsstyrelsen gennemfører i 2013. Her forsøger man at få virksomhedsejere til at forholde sig til, at tiden som ejer og leder på et eller andet tidspunkt løber ud og at man med fordel kan forberede sig og virksomheden på det. I projektet tilbydes virksomhedsejere jævnt fordelt ud over landet et afklaringsforløb via dialog med en erfaren konsulent. Det betyder, at der fra centralt hold arrangeres ca. 20 forløb i Himmerland. Hertil kommer et tilsvarende antal, som konsulenterne selv kan booke. Det er i øvrigt gratis for virksomheder med 5-50 medarbejdere at deltage.
Erhvervskontorerne i de tre himmerlandske kommuner har valgt at samarbejde omkring dette projekt. Det er ikke nyt, at erhvervskontorerne samarbejder om erhvervsfremmeprojekter, og når man har valgt at samarbejde om netop dette projekt, skyldes det ønsket om at yde den helt optimale service. Som alene-kommune ville hvert kontor kun skulle gennemføre nogle få forløb. Det ville kræve en stor indsats for et lille udbytte, og det ville blive så-som-så med rutinen, og derfor har vi valgt at samle alle disse opgaver hos en enkelt person, som så holder kollegerne orienteret, fortæller Udviklingschef Jørgen Jørgensen, Himmerlands Udviklingsråd, som har afgivet en af sine konsulenter, Niels Rohrberg til den fælles opgave.
En selvstændig i maven.
Ifølge Vækstfonden er der nogle klare fordele ved at købe en bestående virksomhed frem for at starte fra bunden. Erfaringer hos Vækstfonden viser nemlig, at virksomheder, som ejerskiftes, har større overlevelsesrate end iværksættervirksomheder, fordi der allerede eksisterer omsætning og produktion, og der findes en organisation.
Der er også høstet en række erfaringer fra Ejerskiftevejledningerne i Himmerland, blandt andet viser 2/3 af virksomhedsejerne interesse for at købe eller fusionere med en kollega, konkurrent eller anden virksomhed, fordi de tror på, at det bedre kan sikre overlevelse og vækst i deres nuværende virksomhed. Man skal bare finde det rette tidspunkt, den rette partner og den rette pris.
Stærke input fra kompetente konsulenter.
De to sidste punkter går igen som store udfordringer hos de fleste af de virksomheder, der har medvirket i projektet, både i Himmerland og i andre dele af landet. Det er baggrunden for at erhvervskontorerne har inviteret til møde 30. oktober i Hobro, hvor Claus Bruun Rasmussen, Business Broker fortæller om, hvordan købere og sælgere kan finde hinanden og Hans Houlind, Switzr Netværk fortæller om, hvordan man finder den rigtige pris for en virksomhed eller et forretningsområde. Foredragsholderne vil også komme ind på, hvordan værdien af virksomheden kan optimeres, ligesom der også vil blive snakket om finansieringsmuligheder. Interesserede kan læse mere om det gratis arrangement og tilmelding på de tre erhvervskontorers hjemmeside.
Fornuftige investeringer i Himmerlandske virksomheder.
Køb af en eksisterende virksomhed kan i mange tilfælde være en mere sikker investering end at starte helt fra bunden. Ifølge Vækstfondens erfaringer har virksomheder, som ejerskiftes, større overlevelsesrate end iværksættervirksomheder, fordi der allerede eksisterer omsætning og produktion, og der findes en organisation.
Det har mange virksomheder også erfaret, og 2/3 af de virksomheder i Himmerland, som i 2013 har gennemgået ejerskiftevejledning hos Niels Rohrberg, Himmerlands Udviklingsråd, siger, at de overvejer at opkøbe, fusionere eller indgå partnerskab for at sikre deres egen virksomhed.
Der er høstet mange erfaringer lokalt fra vejledningerne, og ifølge Niels Rohrberg, er et par af de gentagne udfordringer, hvordan finder købere og sælgere hinanden og hvad er den rigtige pris, Derfor har vi arrangeret et møde, hvor to kompetente formidlere vil øse ud af deres erfaringer om disse to emner, siger Niels Rohrberg. Mødet, som er gratis at deltage i, afholdes 30. oktober kl. 8:30 i DS Arena i Hobro og er arrangeret af de tre erhvervskontorer i Himmerland i fællesskab.
Se mere på erhvervskontorernes hjemmeside, hvor der er udførligt program og info om tilmelding.
For mere info: Kontakt Ledelses- og udviklingskonsulent Niels Rohrberg på telf. 40455995
Ejerskiftevejledning er et landsdækkende projekt (EjerskifteDanmark) fra Erhvervsstyrelsen, som har til formål at få virksomheder til at forholde sig til, at et ejerskifte kan komme ønsket eller pludseligt, og at det derfor er rettidig omhu at have forberedt sig på det.
Læs mere om EjerskifteDanmark på www.ejerskiftedanmark.dk.