Mariagerfjord og omegn

Hvem kender en rigtig landsbyildsjæl?

.Pressemeddelelse: Landdistriktsrådet udpeger hvert år i januar måned årets landsbyildsjæl på grundlag af indstillinger fra lokalområderne i kommunen. Prisen gives til en landsby, en lokalforening, en gruppe af personer eller en enkeltperson der i det forudgående år har ydet en særlig indsats der har gjort en forskel i lokalområdet eller på tværs af flere af […]

Hvem kender en rigtig landsbyildsjæl?
Af Redaktion 23. oktober 2013

.
Pressemeddelelse:

Landdistriktsrådet udpeger hvert år i januar måned årets landsbyildsjæl på grundlag af indstillinger fra lokalområderne i kommunen.
Prisen gives til en landsby, en lokalforening, en gruppe af personer eller en enkeltperson der i det forudgående år har ydet en særlig indsats der har gjort en forskel i lokalområdet eller på tværs af flere af kommunens lokalområder.
Prisen skal medvirke til at påskønne en ekstraordinær indsats i en eller flere landsbyer, og anspore til en fortsat indsats.
Prisen uddeles på Landdistriktsrådets årsmøde der afholdes i januar måned, og består af et mindre kunstværk, samt et kontant beløb på kr. 5.000
I 2011, hvor man startede uddelingen, blev Carsten Wraa Andersen, Døstrup prisvinder og i 2012 var det bestyrelsen for Mariagerfjord Idrætsskole i Onsild der vandt. Begge år har der været ca. 15 forslag.

Vi vil gennem denne pris gerne anerkende den store indsats som masser af frivillige leverer i vores mange landsbyer udtaler formanden for kommunens landdistriktsråd Jens Cæsar Jensen.

Ildsjæle er folk, der brænder igennem og helst ikke brænder ud. Derfor må vi forkæle dem og påskønne deres engagement.
Foreninger og enkeltpersoner kan senest den 8. november fremsende indstillinger til Landdistriktsrådet på et særligt skema, der er udsendt til landsbyerne og som kan downloades på www.mariagerfjord.org eller www.mariagerfjord.dk
Landdistriktsrådet har nedsat et indstillingsudvalg bestående af 3 medlemmer, der foretager en vurdering af de indkomne ansøgninger, og foretager indstilling til Landdistriktsrådet.
Årets ildsjæl afsløres og hædres på Landdistriktsrådets Årsmøde i januar.
Nærmere oplysninger kan rettes til Kultur og Fritid Jens Lykke (tlf. 97113505 eller mail: jelyk@mariagerfjord.dk)

Mvh
Landdistriktsrådet i Mariagerfjord Kommune

Stor opbakning til lodsejermøde i Mariagerfjord: Landmænd vil høres i grøn omstilling

Læs også: Stor opbakning til lodsejermøde i Mariagerfjord: Landmænd vil høres i grøn omstilling

Kommunen mister borgere – men ældre og boligbyggeri skal løfte udviklingen frem mod 2035

Læs også: Kommunen mister borgere – men ældre og boligbyggeri skal løfte udviklingen frem mod 2035

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler