.
Pressemeddelelse:
Sidste år var det Katrine Munk Vernersen fra Hadsund, som af publikum blev kåret til Ambu-pige 2013. Nu er Ambufesten, som hvert år tiltrækker op mod 30.000 gæster over de 4 festlige Ambudage, igen gået på pige-jagt. Kapløbet om at blive Ambupige 2013 er netop sat i gang og søndag d. 31 august vil spændingen blive udløst, når publikums stemmer er talt op.
Piger fra hele Mariagerfjord Kommune kan deltage sidste frist d. 6. juni
Alle piger mellem 15 og 21 år i Mariagerfjord Kommune kan deltage i konkurrencen. Det kræver blot indsendelse af et vellignende foto med oplysning om navn, alder og adresse til Ambufesten ved René Greve på e-mail rene.greve@privat.dk.
René Greve, som er leder af Q8-tanken i Hobro, er ansvarlig for konkurrencen og håber på at rigtig mange igen i år vil stille op. Fredag d. 6. juni er sidste frist for indsendelse af kandidater og ca. 1 uge derefter udvælges de 6 finalister, som går videre i konkurrencen. Udvælgelsen af finalisterne sker d. 12. juni på Lystfartsmuseet i Hobro, hvor alle tilmeldte præsenteres for en jury, der afgør hvem der skal videre i konkurrencen.
Hæder, pengepræmier og gode gaver til finalisterne
Vinderen af konkurrencen får kontant 4000 kr. og et væld af gaver. De øvrige finalister får 1000 kr og flere sponsorerede gaver. For alle finalister er det også en oplevelse for livet, når de i dagene op til og under Ambufesten skal præsenteres for publikum bl.a. i forbindeles med den store Ambu Open Air koncert med LIGA, KAKA og Rasmus Seebach torsdag d. 28. august i Ambuparken.
Sidste års vinder Katrine Munk Vernersen vil søndag d. 31. august være klar på Ambus store scene til at overrække trofæet til den heldige og måske først og fremmest søde – vinder af Ambupige 2013-konkurrencen.
De udvalgte finalister vil blive offentliggjort på Ambufestens hjemmeside. Se den her