Hver anden ung med lave karakterer i Mariagerfjord vælger gymnasiet

Unge i Mariagerfjord med karakterer i den nederste halvdel af deres årgang deler sig næsten lige mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.

I Mariagerfjord Kommune vælger 51 procent af de unge med relativt lave karakterer en gymnasial uddannelse som deres første ungdomsuddannelse. Det svarer ifølge analysen til 125 unge.

Dermed ligger Mariagerfjord ti procentpoint under landsgennemsnittet på 61 procent.

Store forskelle i lokalområdet

Også mellem Mariagerfjord og de omkringliggende kommuner er der forskel på de unges uddannelsesvalg.

I Rebild Kommune vælger 55 procent af de unge i gruppen gymnasiet, mens andelen i Randers Kommune er 62 procent. I Aalborg Kommune er tallet 61 procent.

Mod vest ligger Vesthimmerlands Kommune markant lavere. Her vælger 46 procent gymnasiet, mens et flertal dermed går erhvervsuddannelsesvejen.

Vesthimmerland er faktisk en af blot otte kommuner i hele landet, hvor et flertal af de unge med relativt lave karakterer vælger en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet.

Uddannelseskulturen kan spille en rolle

Analysen viser store geografiske forskelle på tværs af Danmark. I Hørsholm Kommune vælger 89 procent af de unge i gruppen gymnasiet. I Hedensted Kommune er det blot 41 procent.

Ifølge Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kan den lokale uddannelseskultur være en del af forklaringen.

”De geografiske forskelle er meget tydelige. I områder, hvor der generelt er mange unge, der vælger at gå på gymnasiet, der gør de unge med lave karakterer det også. Det tyder på, at det i høj grad handler om kultur,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Nogle steder er gymnasiet et meget fasttømret førstevalg, der nok ofte sker på autopilot. Også blandt elever, der ikke er bogligt rustet til en tre-årig gymnasial uddannelse, som uddannelserne ser ud i dag,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

”Omvendt er der i andre dele af landet en stærkere kultur for at tage en erhvervsuddannelse,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Risiko for at stå uden uddannelse

AE peger på, at valget af gymnasiet ikke nødvendigvis er den bedste vej for alle unge.

”Mange unge, der begynder på gymnasiet med lave karakterer fra grundskolen, dropper enten ud eller kommer aldrig i gang med en videregående uddannelse, som ellers er gymnasiets formål at forberede dem til,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

”De risikerer at stå uden en erhvervskompetencegivende uddannelse med lavere jobsikkerhed og ofte lavere løn end andre unge, der har en uddannelse,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Ny epx-uddannelse kommer i 2030

Fra 2030 åbner den nye gymnasiale uddannelse epx. Den får et lavere karakterkrav end det traditionelle gymnasium og bliver samtidig mere praktisk orienteret og erhvervsrettet.

Hos AE ser man den nye uddannelse som et muligt alternativ for blandt andre unge, der i dag vælger en treårig gymnasial uddannelse trods lave karakterer fra grundskolen.

”Epx skal tilbyde unge et stærkt ungdomsmiljø og give dem både praktiske færdigheder og viden. Det er den rigtige vej at gå i forhold til at give alle unge et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud. Den har potentiale til at ramme unge med lave karakterer bedre,” siger Rasmus Lindø Kaslund.